HolteD'Angleterre_1755-1925

HOTEL D 'ANG L E T ER R E

Naar disse større Festligheder afholdtes, gav Thomsen altid Publikum Lejlighed til i Forvejen at tage de kolde Anretninger i Øjesyn, og de paagældende Formiddage var der da altid et stort Rykind i Køkkenet af Skuelystne, der kom for at beundre de koste­ lige og i dobbelt Forstand smagfulde Anretninger. Medens Thomsen var Hotelforpagter, havde han og hans Hu­ stru, Nathalie Thomsen, født Gulbrandsen, den Glæde at kunne højtideligholde deres Sølvbryllup den 15de November 1889. I denne Anledning mødte naturligvis mange Deputationer for at lyk­ ønske Sølvbrudeparret, og mellem de mødte var ogsaa en Deputa­ tion af Hotellets Kellnere. Disse Repræsentanter kom ikke alene som Gratulanter, men ogsaa som Supplikanter, idet de nemlig sam­ tidig ansøgte om Tilladelse for Hotellets Kellnere til fremtidig at maatte bære — Overskæg. Det havde nemlig hidtil været Kellnerne forbudt at bære denne, datidige mandige Prydelse, thi det holdtes ikke for passende, at en Kellner bar Overskæg, hvorimod der intet var i Vejen for, at han havde Kindskæg eller Hageskæg. Thomsen gav i Dagens Anledning med Glæde sin Tilladelse, og Kellnerne skyndte sig nu, efter bedste Evne, at anlægge det attraaede Over­ skæg som et synligt Minde om Sølvbryllupsdagen. Med Udgangen af Aaret 1891 ophørte Thomsens Forpagtning af Hotellet, og den 1ste Januar 1892 overtoges Ledelsen af de to tyske Hotelforpagtere A. Schultz og A. F. H. Heene. Disse indsaa, at det var mindre fordelagtigt for Hotellet at have Kaféen liggende i Fløjen paa Hjørnet af Hovedvagtsgade, og at det vilde være mere rimeligt, om den kom til at ligge i Fløjen mod Østergade, hvor der hidtil havde været Stuebutikker, bl. a. Emil Bergmanns Boghandel. Byggeselskabet billigede de nye Hotel­ forpagteres Idé; det blev bestemt, at Kaféen skulde indrettes paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Østergade, og Stuebutikkernes Lejere blev opsagt. Der blev sat al mulig Kraft paa Indretningen af den nye Kafé, saa at denne kunde staa færdig inden Kong Christian den Niendes og Dronning Louises Guldbryllup den 26de Maj, thi en Del af Kongehusets udenlandske Gæster skulde da indkvarteres paa Hotellet.

1 7 5 5 * 1925

Made with