HolteD'Angleterre_1755-1925

HOTEL D ’ANGLETERRE

For Danneskjold-Laurvigs Vedkommende blev Sagen afgjort ved kongeligt Reskript af Ilte April paa den Maade, at han til gudeligt Brug skulde betale en Sum af 10,000 Rdlr., 300 Rdlr. aarlig til Rose og 200 Rdlr. aarlig til Jomfru Rose, og hvis denne giftede sig, skulde hun en Gang for alle have en Sum af 3,000 Rdlr. Desuden skulde han betale Sagens Omkostninger og fik Ordre til ufortøvet at begive sig til sit Grevskab i Norge. Hvad Mette Marie Rose angaar, blev hun den 20de April an­ bragt i Huset hos Præsten, Magister Ryge i Lidemark og blev faa Aar senere gift med Kammermusikus Schiørring, med hvem hun fik 10 Børn. Hun døde som Enke den 20de Marts 1819, og hendes Bopæl var da i Vingaardstræde paa Hjørnet af Admiralgade, faa Skridt fra det Sted, hvor hendes Fader hin Martsaften 54 Aar tidligere med Magt var blevet tilbageholdt. To Aar efter Jomfru Roses Bortførelse træffer vi blandt dem, der gæstede Maréchals Traktørhus, den 24-aarige Johannes Ewald, som efter at være flyttet fra Valkendorfs Kollegium havde ind­ logeret sig i Badstuestræde sammen med flere andre Studenter hos en Skrædderenke, hvem han kaldte „Madam Seneca", fordi hun tidlig og silde læste i en Oversættelse af denne Forfatter. Bemeldte Skrædderenke havde en smuk Datter, der var for­ lovet, men som ikke destomindre var noget uforsigtig i sin Op­ førsel, hvad der bevirkede, at hendes Forlovede var skinsyg og lidet rolig over de mange unge Menneskers Ophold i Sviger­ moderens Hus. Ewald advarede Moderen paa Grund af Datterens Opførsel, men „Madam Seneca" troede sin Datter altfor godt, og han be­ sluttede sig da til et Eksperiment for at overbevise Moderen om Datterens noget lette Optræden. I den Anledning overtalte Ewald da den unge Pige til at møde sig i Filosofgangen, der dengang var en yndet, skyggefuld Prome­ nade, som strakte sig langs Vestervold til henimod Langebro. Den unge Dame mødte, og da hun og Ewald havde prome­ neret noget i Filosofgangen, kom der en ledig Hyrekaret forbi, og Ewald indbød nu sin Dame til en Køretur, idet han samtidig

Made with