DrejersKlub_1903

278 Det er ganske naturligt, at »den ny For­ ening« mere og mere glider ned i Borger­ lighedens Lag, saa at den til sidst i 1842 slaar sine sørgelige Rester sammen med sin lørste Podes, Kongens Klubs. Det var jo netop de borgerligste og jævneste Ele­ menter, der i sin Tid ikke havde nok i den aandelige Føde i Drejers Klub, og som tyede hen til Schrecks velrenommerede T rak tø r­ sted paa Østergade, hvor de mere m ateri­ elle Livsnydelser kunde dyrkes. Da Resterne af det forrige Aarhundredes fineste litterære Klub i Dødskampen forenedes med den jæv­ neste Borgerlighed, havde jo netop den nye Form for Associationer, Studenterforenin­ gen , vundet Kræfter til at tage det aande­ lige Arbejde op, og dette var saa udpræget politisk, at det nødvendigt maatte paatrykke Københavnerlivet et fra 1780’erne forskel­ ligt Stempel. Man kunde ikke længere nøjes med Puncheboller, Læsestuer og Koncerter. De gamle Klubber stængede sig fornemt inde og arbejdede paa et raffineret Aands- liv inden fire Vægge, der ikke maatte have Øren; det nye slog Døren op paa vid Gab, arbejdede i og med Folket. Deri bestod Væsensforskellen. Men for os, der er paa den anden Side af og ude over begge disse t o ,Skikkelser af den altid levende Trang i Folket til at vir­ ke sammen mod et fælles Maal, staar Min­ det om Drejers Klubs store Dage i en fjern og falmet Afglans. Disse Blade er blevne til for at opfriske disse Minder om vore vel-