DrejersKlub_1903

få 3 < > b

ham og underhaanden tilbyde ham en „Dusør", hvad efter Heiberg* strengt republikanske Tænkemaade og Karakter kun kunde opfattes som et usselt Bestik- kelsesforsøg paa at svinebinde hans Aand, hans Pen og hans Tunge. Han gør i en drøj-komisk Scene Løjer med Kammerjunkeren og lyser ham hjem under Kameraternes Jubel og Latter; Bahbeh, Zetlitz og Abrahamson fryder sig ved Vennens Triumf over Hofsnogen, men Thomas Thaarup — den patentloyale Hofkryber og Potentatbesynger — skum­ mer af Raseri og pibes u d ! Der synges mange af Tidens gamle, prægtige Viser til de engang saa kendte og folkeelskede Melodier, alle hentede fra

‘up fortæller om sit

fra Studiet

Gari

paa Fredag

Fra anden Akt af Carl Gandrups Skuespil ,,Spotterens Hus“ , Billedet viser Scenen i Drejers Klub, hvor P. A. Heiberg (Reumert) deklamerer „Min Søn, om du vil i Verden frem, saa buk!“ Yderst til højre ses Gabrielsen som Professor Rahbek.

forekommer de „udfordrende" Ord: „Or- og Baand man kun Adelen g i’er" ! Saadan noget gik det jo ikke an at skrive og synge i de Tider, selv om det kun skete i en privat selskabelig For­ ening samlet om et filantropisk Formaal. Og d. 26. Oktober 1790 faår stakkels Heiberg sin Stævning til at møde i Po­ litiretten og staa til Regnskab for sin Formastelighed! Selve Indtoget var det ridende og kø­ rende Festspil, der trak gennem Staden, da Kronprinsregenten (den senere Kong Frederik VI) hjemførte sin nyforlovede mecklenburgske Gemalinde, Prinsesse Marie Sophie Frederikke. Min „Aften i Drejers Clilb" viser den Aften, hvor Klubbens Medlemmer er samlede om Punchebollen, de politiske Viser og de lange Kridtpiber for at cele-

/~'*AHL GANDRUPS Skuespil „Spotte- - Hus" blev, som man vil liusko, én meget stor Sukces paa Det kgl. Tea- —ter, - ikke mindst takket være P o vl Re/u- mert , der her liavde en af sine bedste Karakterroller som Spotteren, Sam­ fundsrevseren Peter Andreas Heiberg. Radioen ihar fra Tid til anden bragt de enkelte Akter af Skuespillet, liver især formet som et selvstændigt Høre- [ spil. Paa Fredag faar man at høre den Akt, der udspilles i „Drejers Club“ . >Det er dog ikke Reumert, der spiller sin gamle Rolle (han er som bekendt i Pa­ ris), men Eyvind Johan-Svendsen. Vi har bedt Gandrup fortælle lidt om sit Hørespil, som han for Resten kalder ®n „dramatisk Situation". — „En Aften i Drejers Club“ fore- gaar d. 20. Sept. 1790, siger Hr. Gan­ drup. Jacob D rejer , den i Litteratur­

historien saa navnkundige Klubvært, skiftede jo fra Tid til randen Lokaler, Klubben har haft Tilhold snart hist, snart her, bl. a. i den gftmle Gaard paa Østergade, hvor nu Ole Haslund har ti! Huse, forhen „Kongens Klub" ; men paa den Tid, jeg her behandler, laa den vist­ nok i Efterslægtselskabets gamle Gaard, som nu er det Illum ’skc Varehus paa Østergade. Den historiske Baggrund for Høre­ spillet er P. A. Heibergs berømte „lnd- togsvise", der indbragte ham hans før­ ste politiske Straffedom, en Mulkt i Po­ litiretten paa 150 Rigsdaler, der var en haard Bøde for den fattige Litteratus og Translateurl Det er den Sang, der blev afsunget d. 25. Sept. paa Skydebanen, og som be­ gynder: „Hver Mand i Byen om Ind­ toget taler", og hvori længere fremme

F o r f a t t e r e n C a rl G a n d r u p

den rigtige gamle Klubviscbog fra 1792. Men den herligste af dem alle er dog Abrahamsons Vise „Min Søn, om du vil i Verden frem, saa buk!" Den synger Ile ib erg , og med den slutter Spillet. Om du vil i Verden frem, saa buk! gentager Carl Gandrup, og rejser med et trodsigt Ryk sit karakteristiske Hoved. Med en blid Barnestemme føjer han til: — Nu glæder jeg mig til at se, hvad den prominente Hørespil-Kri­ tiker Hr. Harald Bergstedt mener om mit lille Stykke Dagen før det bliver udsendt.