GammeltOgNytFraRegensen

100 Provsten ikke turde give dem Lov til; man bragte da David en Hyldest paa lians Bopæl. Fakkeltoget til A. S. Ørsted 1835 skulde være udgaaet fra Regensen, og tidligere havde Regensianere tænkt at hylde dels Kongen, dels Schleiermacher med en lignende Op­ mærksomhed. Ogsaa i ren t indre Universitetsspørgs- maal, som da der var Tale 0111 at give hver T ilhø rer i en Forelæsningsrække sin bestemte Plads, udgik og orga­ niseredes Studenternes Modstand fra Regensen. .Man blev urolige i Kancelliet og isæ r blev det galt, da der 1835 rund t paa Universitetet opsluges Plakater, som sammenkaldte Studenterne til Møde i Regens- gaarden, for at man samlede kunde give Statsm inister Stemann et Pereat paa Grund af Trykkefrihedssagen. Kun H. C. Ørsteds og Sibberns personlige Indgri­ ben forhindrede det. Saa det er meget forstaaeligt, at Konsistorium tilsidst blev bange og 1830 forbød enhver Afbenyttelse af Regensen til Studenterforsam ­ linger om almindelige Anliggender. Som man ser begyndte Regensianernes politiske In teresser at vende sig. Tidligere havde deres De­ monstrationer altid været yderliggaaende Udslag af loyal Tænkemaade; med 1835 begyndte Liberalismen at hæve Hovedet; Alumnerne viste sig som „Selskabet til Trykkefrihedens rette Brug“s varme Beundrere, og da Stænderforsamlingen i Roskilde skulde aabnes, val­ fartede talrige Alumner derud i den tidlige Morgen­ stund efter 0111 Aftenen at have brag t Provsten en Kattemusik. Og som Aarene gik tog Bevægelsen F a rt til Ven­ stre. Da Bønderne 1838 fejrede 50 Aars Dagen for Stavnsbaandets Løsning, besluttede en Del Regensia­ nere med andre Studenter og Borgere at hylde de paa Bel levue samlede Bønder, og trods Provstens Chi- cane kom Toget i Stand. En Regensianer, den senere Højskolemand, Vilh. Schøler fik derved Impulser for hele Livet.