GammeltOgNytFraRegensen

101 Disse Demonstrationer kan synes vor Tid ube­ tydelige og virkningsløse Smaatterier; men for Sam­ tiden stod de i et andet Lys. København var endnu en lille Ravnekrog, hvor Rygtet tog F a rt ved mindste Lejlighed, og Rorgerne havde Opmærksomheden hen­ vendt paa, hvad Studenterne, specielt deres eneste almenkendte, mere fritstillede Korporation, Regensia­ nerne, gjorde. Bagateller som Fastelavnsgildet 1835, der senere bliver omtalt, forvrængedes af Rygtet der­ hen, at Regensianerne havde slaaet til en som Stemann udklædt Dukke; Folkets Misstemning skaber nyt og tillægger Regensianerne det, som det selv ønsker gjort. Og Øvrigheden passer paa; man ser en Politiassistent møde paa Læsestuen og forlange et enkelt Nummer af en norsk Avis udleveret. Og da Regensianerne 1837 skulde i Skoven, gik det over den ganske By, „at hele Regensen skulde køre til Charlottenlund, saa at der ingen Vogne vilde være at faa den Dag i Byen“, og Politidirektøren lod højtideligt forspørge, hvorvidt det forholdt sig rigtig. Sandheden var, at Regensianerne g i k til Skoven, fulgte af Karlene, som ba r Smørrebrødskurvene. Regensen skulde endnu en Gang spille en Rolle i den politiske Historie. Da Frederik VI. gik bort, ventede man af Christian VIII en konstitutionel For­ fatning; samme Aften, Kongen var død, afholdtes der et Studentermøde under Lehmanns Ledelse i Hotel d’Angleterre; en Adresse fik 426 Underskrifter og overraktes Kongen næste Dag; den var conciperet og renskrevet paa 2. Gang 3. Hvorledes denne Adresse med Modadressen og Antiadresse-adressen gav Anled­ ning til Stiftelse af et „Studentersamfund14, som Kon­ sistorium forbød og fik Politiet til at ophæve, hø rer ikke hjemme lier; men det viser tydeligere end alt andet, hvordan vore hjemlige Smaauroligheder og E fterretningerne om de tyske Studenterdemonstratio