GammeltOgNytFraRegensen

102 ner havde gjort Universitetet og Regeringen bange. Menigmand var paa den Tid bleven vant til at vente Studenterne i Spidsen for Liberalismen og ansaa Re­ gensen som de frisindede Studenters Hovedkvarter. Saavel i 1840, som da Lehmann 1842 dømtes, drog De­ monstranterne til den røde Gaard, kaldte Studen­ terne til Hjælp og hyldede Regensianerne- Provsten F. C. Petersen, lod derfor Porten lukke og Alumnerne „konsignere1' paa Regensen. Senere blev Regensen glemt: ved Siden af Studenterforeningen og Akademi- kum havde den ingen politisk Rolle at spille. De politiske Interesser paa Gaarden var nøje knyt­ tede til de liberale, de Ploug-Lehmann’ske Idéer. Da disse Mænd kom bort fra Gaarden, blev Diskussionerne benlagte til Akademikum; Fyrrenes og Halvtredsernes Regensliv blev mere roligt og indadvendt; literære og filosofiske In teresser dominerede; kun ved enkelte særlige Lejligheder møder man Regensianerne i den offentlige Politik, som da de 1844 sammen med andre Studenter bragte H. N. Clausen et Fakkeltog som Tak for hans Optræden i Sprogsagen, eller da en Regensianer, nuværende Advokat Hindenburg, var blandt de 5 Studenter, som i 1854 op fordrer Rorgerne til at bringe Geheimearkivar Wegener et Fakkeltog, fordi han var bleven irettesat af Regeringen paa Grund af sit Standpunkt i Arvefølgespørgsmaalet; Demon­ strationen blev slaaet ned og de Fem fik en mild Reprimande af Universitetet; men Konsistorium, som Ministeriet havde søgt at sætte i Revægelse, svarede, at Anvendelse af Stipendieberøvelse i dette Tilfælde vilde stride mod, hvad det fandt ret og billigt. Man ser dog, at Skandinavismen stadig dyrkedes ivrigt og Alum­ nerne korresponderede med svenske og norske lige­ sindede om Nordens Enhed, og man var sig bevidst, at denne F raternisering i Christian VIII.s Tid var Regeringen saare fordægtig. Der var allerede efter