GammeltOgNytFraRegensen

110 Im idlertid havde dets forhenværende E je r Dr. Kjær- bølling indgivet Politiklage for at faa det tilbage; skønt han ikke havde den formelle Ret, købte Re­ gensianerne dog Dyret af ham for 6 Rdl. Følgende Fo raa r anskaffede Regensianerne „for at højtidelig­ holde Majestæternes Sølvbryllup” et Hanegern til „Ka­ n inen” ; men Ægteskabet blev ikke lykkeligt og 8. Okt. 1867 afgik Hunnen ved Døden. Magen bortgik fra Regensen i Højsomren 1869. Bør Provst Grams Hund „Rap” ikke omtales blandt Plusdyrene? Den gjorde dog sit til at bringe Vækst i Vinrankerne. 21. Vækkerforeningerne m. m. En Institution af allerstørste Betydning i Regens- historien h a r udviklet sig i dette Tidsrum , og det er Vækkerforeningerne. Det h a r ganske vist altid været Po rtner eller Nattevagt paalagt at vække Regensia­ nerne, naa r de maatte ønske det; men der var intet, som i de kritiske, halvvaagne Øjeblikke tvang de væk­ kede til at staa op. Vækkerforeningen overtog selv Vækning og paalagde de Medlemmer, som ikke stod op til den fastsatte Tid at betale Bøder; Frygten for Bø­ derne var et godt Middel til at jage Folk ud af Sengen. Æ ldst er Foreningen „Gamle”, der stiftedes 1832; den h a r altid været Bestyrelsens Skræk; da Foreningen 13. Jan u a r 1836 paa lille Kirkegang holdt Gilde for de indkomne Mulkter, blev det opdaget af „Jamben”, den halte Portner, og Provsten skyndte sig at faa Sol­ det forsty rret; senere klages det Gang paa Gang over Institutionen, dens Formaal, dens Sold, dens Livs­ opfattelse o. s. v. Endnu 1897 beder de theologiske Alumner „Gamle“s Formand paase og flittigt ind­ skærpe Medlemmerne at holde deres Livsglæde inden­ for mere rimelige Grænser. „Gamle” bestaar stadigt,