GammeltOgNytFraRegensen

112 ind i liam ubekendte Alumners Værelse eller 0111 Væ­ relsernes Beboeres Forundring, naar han saaledes dukkede op, hvilket lyder mærkeligt i en Nutids- regensianers Øren, da alle kender hinanden og med rolig Sjæl trækker Veksler paa Næstens Hjælpsomhed. Man ser ogsaa i „Genboerne'4, hvorledes Kontuber­ nalerne egentlig føler sig knyttede sammen uden dy­ bere venskabelig Kontakt med de øvrige Regensianere. Senere h a r Regenslivets Charme ofte netop bestaaet i de Venskabsbaand, som saa let knyttedes derinde med 6—S ligesindede Alumner. Det var dog først i Tred- serne og Halvfjerdserne, da de „regenspolitiske" For­ hold blev et nyt Bindeled mellem Alumnerne, at de større Kliker voksede frem. Mens Talen er om Hostrup er det bedst et Øjeblik at mindes Regenskomedierne. 1838 blev Regensianer­ nes Fastelavnsløjer forbudte paa Gaarden; de op­ førte da „Ulysses von Ithacia" ude i Byen, men høstede næppe synderlig Æ re derved, da Hovedrollens Frem ­ stiller synes at have været re t beskænket. Næste Aar skrev saa Carl Ploug Parodikomedien paa Capriciosa: „Den forvandlede Regensianer", som ogsaa opførtes udenfor Gaarden og gjorde stor Lykke. Der va r vel tid­ ligere skrevet Studenterstykker, som delvis foregik paa Regensen saasom Baltasar Bangs „København", og i et af Hostrups Rusarbejder, som kun opførtes i p ri­ vate Kredse, lagdes Scenen til den gamle Gaard og selve Regensprovsten optraadte. At forbigaa F. Fabricius Studenterkomedie fra 1833 „List og Magt", eller „Det var som Fanden" vilde være utilstædeligt, da Helten er Regensianer, skønt der kun er ringe Regensaand deri. Men Plougs Stykke var det første, som i egentligste Forstand var kendetegnet af Regenslivet, selv om Ploug, da det blev skrevet, i flere Aar ikke havde været Alumne længer. Stykket er meget tarvelig gjort og ikke uden en noget saftig Dialog;