GammeltOgNytFraRegensen

114 det, i højst 1 Time tillades, men aldrig senere end Kl. 11. Regensianerne, som efter Fakultetets Brev af 1792 „jo bedst selv vidste, hvad der trængte til Forandring", var ikke glade ved dette Forbud ; i Nyerups Tid var der aldrig lagt H indringer i Vejen for deres Gøren og Laden, naar den blot holdt sig indenfor de fastslaaede Former. Dette Forbud vakte en Del Bitterhed. Men man trængte den tilbage af Glæde over den samme Aar stiftede berømmelige Læseforening. Tanken i denne var, at Alumnerne skulde slaa sig sammen og ved Indskud, eventuelt med Hjælp fra Kommunitetet, holde de vigtigste, oplysende T idsskrifter og anskaffe de ønskelige Flaandbøger. P lanen var udkastet af Student K rarup og ført videre af Provsten og Studenterne Bang og Muller; 81 Alumner indmeldte sig straks. Universitetsdirek­ tionen bifaldt Planen; Institutionen fik Husly, Brændsel og Inventar paa Gaarden, og Kommunitetet ydede Tilskud ved at abonnere paa et P a r tyske theologiske Tidsskrifter. Den 18. December blev Lovene endelig vedtaget paa en Generalforsamling; Formaalet skulde være „at fremme sand, videnskabelig Aand, selvstæn­ dig Tænkning, almindelig Dannelse og en livlig Idé­ kommunikation blandt Alumnerne." Tilsynet fore­ toges af Alumnerne selv. Medlemmerne betalte 2 Mk. maanedligt, og Medlemmer af Foreningen, som flyttede fra Regensen, kunde endnu et Aar blive i Foreningen. 1832 aabnedes Læseforeningen, og Fakultetet ytrede et Aar efter sin største T ilfredshed mød den og dens videnskabelige Resultater; ja, senere bifaldt den endog den Generalforsamlingsbeslutning, at udflyttede Med­ lemmer foreløbig kunde vedblive at staa som Med­ lemmer, og Foreningen voksede til i 1834 at have 119 Medlemmer. Men saa kom Slaget. En i Læsestuen fremlagt Ankeprotokol brugtes, som altid, til Privatskænderi,