GammeltOgNytFraRegensen

115 maaske af en noget for djærv Art, hvorfor Provsten mente sig berettiget til at give Advarsler. 1836 ønskede Foreningen yderligere at udvide forhenværende Alum­ ners Ret til at blive Medlemmer, men det vilde Fakul­ tetet ikke gaa med til. Foreningen indstillede im idler­ tid de samme Love endnu en Gang, men Fakultetet vilde ikke bøje sig og gik endog videre, idet det 1837 sendte Foreningen Lovene i den Form, det ønskede dem, og erklærede dem for at være traadte i Kraft. Der er jo ingen Tvivl om, at det set med moderne Øjne var et overodentligt b ru ta lt Overgreb, ikke mindst da Kommunitetets Tilskud var saa forholdsvis ringe. Da der nu endvidere ind traf en Konflikt med Provsten, som nægtede at give Tilladelse til Sammenkaldelse af en Generalforsamling for at drøfte Muligheden for videnskabelige Foredrag i Foreningen, henvendte man sig til Fakultetet, som ogsaa gav Tilladelse til General­ forsamlingen; men Forholdene var spændte. Komitéen til Udarbejdelsen af Forslaget om videnskabelige Di- skusioner, var S. Drejer, Japetus Steenstrup og Rasmus Nielsen, Navne, som senere skulde blive berømte. Forslaget forkastedes af Fakultetet. Nu opdagede Medlemmerne endvidere, at Fa­ kultetet i de stadfæstede Love havde indført Detailler, som ikke forud havde været Medlemmerne bekendte, hvorfor de sendte Fakultetet en bestemt Protest, der paapegede, at Fakultetet selv havde indrømmet Gene­ ralforsamlingen den højeste dømmende og lovgivende Magt. Fakultetet svarede spydigt med at tilføje: „dog vel kun i Læseforeningens Anliggender'4, og slog Sagen hen, hvad Foreningen paany beklagede sig over. Men samtidig foreslog Fakultetet Universitetsdirek­ tionen en Omordning, hvorefter Kommunitetet overtog Tidsskriftholdet og gjorde Adgangen gratis for alle Alumner; Sagen indstilledes til Kongen, som 1839 be­ sluttede, at Kommunitetet anvendte 500 Rdl. paa en 8*