GammeltOgNytFraRegensen

12 Appetiten var saa glubende, at særlige Stimulantia næppe behøvedes, i hvert Fald da ikke hos de unge Mennesker, søm kaldtes sammen paa Klosteret. Griseriet i Spisesalen kunde dog ogsaa stundom vække Forargelse, som vi ser det af en Klage, en Slotspræst med det pompøse Navn Menelaus Pauli (Næstved) i Tyverne indsendte til Kansleren, „at den fromme Hr. Cancellarius vilde oc for Guds Æres Skyld befale, de 100 Studenter motte komme i det ny Communitet, og som er forordnet at skulle faae deris Mad udj. Eders Magn. kan aldrig tro eller tencke, hvor ilde det staar om dem i det gamle oc for­ faldne, som de spisis udj. Man kand neppe gaa paa Gulffuet for Vand oc Ureenlighed; der er ond Luct oc Stanck, oc alting seer ilde ud. Det ny er gantze fer- digt oc mangler in te t uden skiffuer oc Bencke.“ Det nye Hus var opbygget af Materialer fra de gamle Bygninger paa Regensgrunden; det blev først indviet 1627, Aaret efter Menelaus Paulis Død. Middagen begyndte Kl. 10 om Formiddagen med Bordbøn, og hvem der ikke kom med hertil, fik ikke Adgang den Dag. Alumnerne havde deres egen 1in tallerken og lin sk e , som de hver Uge maatte be­ tale Provsten 2 Skilling for. Indtil 1674 serveredes der 4 Retter, og man ser af de bevarede Regnskaber, at det slet ikke var tarvelige Sager, som sattes paa Bordet; blandt Retterne træffes Flæsk og Oxekød i Mængde; Svinehoved, Oxetunge og Laks er ikke sjældent og endog en Ret som salt Gaasekød hø re r til de om Vin­ teren hyppigst serverede Sager; naar man endelig var færdig med Maden, læste man en halv Time Bibel højt („till Middag itt caput af det gamle, till afften itt af det Nye Testament, som de gemeenligen kaldes,“ foreslaar Casp. Bartholin), og afsluttede derpaa med Bøn og Salme; derpaa foretoges de Øvelser, som neden­ for skal omtales nærmere, men Kl. 5 stillede man atter til Al lensmad, 3 drøje Retter. 1674 indskrænkedes