GammeltOgNytFraRegensen

121 muligl stod paa egne Ben. Han brugte ogsaa ved en Lejlighed overfor Regensianerne den Vending „at han altid havde været en Ven af Friheden", en Ytring, som — hvor rigtig den end er — tager sig interes­ sant ud i hans Mund, naa r man tænker paa hans senere politiske Virksomhed. Som Minister vedblev han nogen Tid at være Provst, og han gav Alumnerne saa frie Tøjler, at man i Kirkebøgerne ser Klokkerne skumle derover, og ønsike mere Tilsyn. Han vandt Alumnernes absolutte Hengivenhed og hans Hustru synes at have været den første Provstinde, som ved Fester og i det daglige Liv, naa r det gjordes for­ nødent, stod Alumnerne bi. Senere h a r Provstinderne altid været Regensianernes Venner. Det er ikke enhver givet at finde den rette Vej som Provst, og det fik Lu s s i n g tit nok at føle. Han havde vel de bedste Hensigter; men synes ikke altid at have haft den rette Forstaaelse af Alumnerne, og han følte sig altfor meget som en Formynder overfor dem; desuden bevirkede hans iltre Temperament, at han Gang paa Gang vovede sig ud i noget, som han senere fortrød; til hans Ros skal det siges, at han altid gjorde Undskyldning, naa r han selv saa, at han havde Uret. Af de mange Konflikter mellem ham og Regen­ sianerne skal he r kun et P a r nævnes. Hans besynder­ lige Opførsel under „Ølstrejken" er omtalt ovenfor. Et P a r Aar efter, 1880, udbrød den berømmelige „Kvindesag" eller „Damekrig Nr. 1". Provsten havde en Aften erfaret, at et P a r Damer var gaaet ind til en Alumne; han mente, at sligt Aftenselskab med Damer var utilstædeligt paa Regensen, brød, assisteret af Portneren, ind i Selskabet og viste Damerne ud; det, skal have været en Alumnes Forlovede og hans Svigermoder, tilhørende det gode Selskab i Byen. Næste Dag var der Opslag fra Provsten, som forbød