GammeltOgNytFraRegensen

123 sidste Attentat paa Regensianernes Frihed til at se, hvem de vilde paa Gaarden. Endnu et P a r Batailler omtales, som „Rudeaf- fa iren“ i 1882, da nogle Alumner havde kastet til Maals efter Ruderne, og Provsten derfor opslog en dansk-latinsk Skrivelse af et for Regensianerne ret fornærmeligt Indhold; Harmen var atter stor; Je. K. Lauridsen, som da var Alumne, pustede til Flam­ merne og der indkaldtes en Generalforsamling. Prov­ sten var ganske afvisende overfor Klokkeren; men meddelte Dagen før Forsamlingen, at han selv vilde tale; han kom saa ogsaa, fik Ordet og — gjorde Alumnerne en Undskyldning for Opslagets Form og bad Klokkeren tage det ned. — Baade 1883 og 1893 var der Smaavrøvl i Anledning af, at Klokkeren ikke flagede, den første Gang fordi Czaren kom, den anden fordi Prins Christian havde Fødselsdag. Provsten lod bægge Gange Flaget hejse, og i Anledning af en formel Protest fra Regensen i sidste Tilfælde, fratog Stipen­ diebestyrelsen Alumnerne Retten til at flage ud mod Ivøbmagergade; kun ind mod Gaarden fik de Lov til efter Konference i hvert Tilfælde med Provsten at hejse deres Flag. Flagningen paa den 1869 op­ rejste Flagstang mod Ivøbmagergade overtog Provsten. Først sent h a r Regensianerne a tter opnaaet Flagretten. Provst Ussing var den sidste Forfægter af det gamle System; men trods alle Rivninger var lians Forhold til Alumnerne hjerteligt, ikke blot viser Prov- stetalerne det; men Alumnerne greb ofte Lejligheden til at hylde ham, sidst i 1897, kort efter hans Afgang, da han fejrede sit 50-Aars Jubilæum og Alumnerne bragte ham et „Rallon“tog, et Tog med tændte kine­ siske Lygter; om hans Kærlighed til Alumnerne og Interesse for Regensen h a r der aldrig hersket Tvivl. Regensianerne h a r altsaa kun med Vanskelighed og under Kampe og kun Fod for Fod naaet Retten