GammeltOgNytFraRegensen

127 Ud over disse enkelte Felter var Interessen for Politik ikke stor paa Regensen; 1870 var der dog en Alumne, der gik som frivillig til F rankrig; men man træffer aldrig derinde i T redser ne og Halvfjerserne Hentydninger til politiske Forhold; naar Finanslovens sene Vedtagelse 1875 omtales, er det kun fordi Kom­ munitetets Forhøjelse berøres deraf. Men æsthetiske In teresser stod i Flor. Fø rst og fremmest var der naturligvis Hostrup, som dyrkedes. I „Genboerne1' paa det kgl. Teater spilledes Klint af Hultmann, og han var alle Studenters Afgud; 1868 besluttede Regen­ sianerne at fejre ham ; det blev bekendt, og Teatret blev straks udsolgt. I P a rte rre t sad 44 Alumner med gamle „Brice“ mellem sig; Stykket gik over Brædderne under store Ovationer, og om Aftenen fejredes Hultmann paa Regensen, og dette Venskab mellem Regensianerne og Skuespilleren vedvarede endnu, da han 1877 tog sin Afsked, og Regensen sendte ham en pragtfuld Lau r­ bæ rkrans. Og Hostrup selv fejredes. Ved hans Sølv­ bryllup sendte man ham en antik dekoreret Vase med Lindens Løv; han var gentagne Gange i de følgende Aar Regensens Gæst, og da han 1888 fyldte 70 Aar, samledes 400—500 akademiske Borgere i Regensgaar- den for derfra at bringe ham et Fakkeltog. Ved hans Død bar Regensianerne Kisten, og senere dannede nogle af dem tilligemed gamle Regensianere en Komité, som samlede Penge ind til en Buste af Hostrup paa Læsesalen, blandt andet ved at spille „Genboerne1 sammen med Studenterforeningen. Nu staar den dér. Men ogsaa paa andre Maader være Æsthetikken Løsnet for Alumnerne, isæ r da netop i Aarene om­ kring 1870, da „Lyrikerne1 regerede paa Gaarden. E rnst v. d. Recke spillede Mandolinen, Skovture, og Gilder, Sværmeaftner under Linden, det blev Tidens Præg. Sine stærkeste og maaske rigeste Udslag fik denne Periode trods det, at dens første Bærere vare udflvt-