GammeltOgNytFraRegensen

136 Sødme, som de gamle h a r følt, naar de m ir nichts, d ir nichts sattes sammen med en eller anden sjælelig Antipode i de mørke Værelser paa 3. Gang, eller den befriende Glæde, n a a r man efter et halvt Aars Prøvel­ sestid ved en matematikkyndig Alumnes geniale Kom­ binationer blev anbragt i en anset Partifæ lles \d e r - værelse med Løfte om snarlig Succession til det at- traaede Indergemak; og i hvert Tilfælde bliver det et Spørgsmaal, hvorledes de nye A lumner vil erhverve sig det store Ry, de ældre, som var hærdede i Kontuber­ nalskabets haarde Skole, altid h a r hævdet som de mest medgørlige, hensynsfulde og „tilkørte Ægtemænd. Kommunitetet h a r ofret ca. 170,000 paa Nybyg­ ningen, 43,000 paa Restaureringen og 18,000 paa nyt Inven tarie, og desuden kom hertil Kommunens E r­ statning for Ruegangen 73,000 Kr. Men nu sidder de H errei Alumner, isæ r i den nye Fløj, ogsaa som smaa Plerremænd med Thekøkken og W. G., Badeindretning og Fægtesal + et luksuriøst „T rek roner” i Kælderen — salige Minder om de gamle Institutioner med „Hane­ b jæ lkerne” bag Skæ rmbrædtet ved Krystalgade, paa hvem det he r anvendte Epiteton ingenlunde kunde bruges, foresvæver ved Ordet „T rek roner” de gamle Alumners Sjæl! Gid Regenstiden for disse nye Alum­ ner maa blive den samme lykkelige, frie og glade Pe­ riode, byde de samme uforglemmelige Minder og have samme karak terdannende Betydning, som deres Tu­ sinde æ ldre Kolleger takker den røde Gaard for. 24. Afslutning. Til allersidst blot et Overblik over den gamle Gaards og Kommunitetets berøm te Sønner: Videnskabsmæn- dene Ole Borch, Winsløw, Gram, Nyerup, Rasmus Rask, Finn Magnusson, N. M. Petersen, Sibbern, Mad­ vig, Allen, Steenstrup, Digterne Kingo, Brorson,