GammeltOgNytFraRegensen

14 og man ser den gode Professor og bjærgsomme Fa ­ miliefader Thomas Fincke erhverve sig Posten og gøre sig den behagelig. I mange Aar aflagde han intet Regnskab for Kommunitetet, hvad der skaffede ham en ordentlig Næse af Kongen. Misfornøjelsen ved­ varede stadigt, og Konsistorium ses f. Eks. i dybeste Alvor at have forhandlet i Anledning af den „oprørske Strepitus med Fødderne“, som 1628 engang var hø rt Klosteret. Portionerne gik sørgeligt ned, og Provsten selv klagede over, at til Borde paa 12 Mand i Steden for en Skinke „kun gaves paa Faddet 3/é Gaas“, og ved nogle Fo rhø r 1653 i Anledning af et anonymt Klage­ skrift benægtede Provsten vel, at Maden plejede at være raadden, men indrømmede, at der var funden Maddiker i Smørret, at Maden ofte var skidden og at Bergfisken end ikke kunde skæres itu. Imidlertid maa man ikke glemme, at Økonomen kun fik en ringe Løn, 30 Rigsdaler og 1 Læst Rug og 1 Læst Byg for al Ulejligheden med Godsforvaltningen og „Udspis- ningen“. Stemningen mod Fincke var nu heller ikke særlig gunstig blandt hans Standsfæller; skønt na tu r­ ligvis ingen vovede direkte at bebrejde den store Mand og Svigerfader noget. Men da Universitetet skulde have sin Ordning fornyet i 1621 og Professorerne indgav Forslag herom, skrev Jesper Brochmand udtrykkeligt, at „naar denne Oeconomus, som nu er, enthen affgaar eller resignerendis vorder, maa ingen, som med nogen profession er forhindrett, he r effter verre Oeconomus, meden ellers en guod fijn Mand, som ingen handell driffuer, oc, om hand haffuis kand, dend lerd t e r og ingen børn haffuer,“ et fint Hib til Fincke. Casper Barthølin hævdede bestemt, at det var gafnligt, at Oeconomus var vir litteratus; men Kongen havde forstaaet halvkvædet Vise og bestemmer kort og godt, at „naar oss elsk. Doctor Thommis Finche wed døden affgaar, schal ingen professor herefter werre oeco­ nomus, paa det deris Lexser der offuer iche schal