GammeltOgNytFraRegensen

16 Bord. Valget godkendtes saa senere af det theologiske Facultet og stadfæstedes af Kongen. Provsten skulde efter Skik og Brug være Magister; hans Løn var kun 40 Mark om Aaret og saa en Tredjedel af de Bøder, Alumnerne maatte erlægge. Ved sin Tiltrædelse maatte han aflægge en højtidelig Ed paa strengt at arbejde for, at Studenterne hø rte Forelæsningerne, overholdt Øvelserne og førte et hæderligt Levned. Hvis nogen ved Løsagtighed, Drukkenskab, Gaderenderi om Natten og Dovenskab beskæmmede Standen, skulde han anmelde ham for de H e rre r Professorer; desuden maatte han love, hverken at anstifte eller støtte nogen Opsætsig­ hed eller Mytteri, ikke at tage mod Bestikkelser, samt leve et hæderligt Liv, andre til et godt Eksempel. Da Begensen blev stiftet, fik Provsten ogsaa Opsynet med denne Institution, og en kort Tid forenedes Provste- værdigheden med Embedet som Præst ved Begens- kirken, saa man havde dog en Gang en prædikende Begensprovst; men i 1634 sloges Provstegerningen sam­ men med et Professorat, endda i Metaphysik og Mate­ matik; dog blev det i Praksis Poesi, han kom til at læse over. Der h a r i det hele været nogen Vaklen i Bestemmelserne om Provstens Kvalifikationer. 1635 siger Christian IV. udtrykkeligt, at til Praepositum over Studenterne maa kun beskikkes en Mand, „som siden med æhre kan betiene en Profession og som publice maa disputere, af Eder (professores theol.) examineris og attestation gives, om deris fornemme Dygtighed.1' Men allerede Aaret efter bestemmes der, „at eftersom Vi (Chr. IV.) have ladet anordne til Studenterne Vaaning og Kirke, da paa det de maatte altid herefter have en skikkelig Mand til Præpositum, som baade i samme Vaaning og Kirkesøgning med Communitetsstudenterne, saavel som andre, saavidt som hannem mueligt, kunde med andre Professoribus og Vicepræposito — een eller flere, om saa fornøden