GammeltOgNytFraRegensen

17 — Tilsyn have, saa og at være en af ordinariis Pro- fessoribus der paa Universitetet, saa have vi fastslaaet hans Løn“, nemlig fri Vaaning, fri Underholdning hos „den øverste Skive i Communitetet, dog lige ved Stu­ denterne; endelig hvis Uvisse pro introitu og Andet falder, saa og en Del af hvis Bøder i Regensen eller Kirkesøgning forbrydes.“ Paa denne Tid var Censuren over alle Tryksager henlagt under Universitetet, og det var da saare na tu r­ ligt, at Alumnerne, naa r de optraadte som Forfattere, henvendte sig til Provsten for at faa hans Imprimatur, især da deres Aandsfostre i Reglen kun var Lejlig­ hedsdigte. Im idlertid gav dette Censurspørgsmaal Anledning til megen Ufred og det synes at have været en yndet Spøg blandt Studenterne at faa den skikkelige Provst til at gaa i Vandet. 1652 var der saaledes ved Peder Pedersens Datters Bryllup skrevet en „ufin“ Vise af Studenten Peder Knudsen Oldorphius Viborg., Viborg, og den var censureret af Provsten, Hr. Magister Peder Mogensen Mahler; i den Anledning indkaldtes Provsten for Konsistorium, men fork larer der aaben- hjertigt, at Studenterne „vide og desforuden meget ingeniose saadanne Emblemata, som ellers i sig selv giver tilkjende ufinlige Tanker, paa adskilligt andet at forklare,“ og saa kan Provsten jo ikke være bekendt at finde Sjofelhederne deri; i bemeldte Tilfælde var det en Lignelse med en Odder, som lavede Ulykken. Ved en anden Lejlighed gik det dog endnu værre til; thi der var der Fejl i Latinen; i 1641 blev der ved Magister Ole Vinds Bryllup tryk t mange mendosa carmina, endogsaa de, som af praeposito comm. vare reviderede, hvilket var Akademiet til største Spot; derfor bestemte Consistorium, at efterdi Praepositus ikke fandtes dygtig til at corrigere carmina, maatte han sig ey mere med saadan Korrektion befatte. Men vovede man at trykke en Bog uden Censur, var man 2