GammeltOgNytFraRegensen

24 Men det blev et endnu væ rre Misbrug, at man be­ gyndte at aflønne Embedsmænd, som kom i Forb in­ delse med Kommunitetet eller blot Universitetet med 1 å 2 Portioner Mad eller dertil svarende Kostpenge. 1643 skulde Bygningsskriveren ved Trinitatis Kirkes Opførelse have Kosten, og i Tidens Løb e r samme Gode nydte af Sognepræsten og Kapellanen ved Stu­ denterkirken og Trinitatis, Famulus ved Universi­ tets Biblioteket (2 Portioner) og Universitetspedellerne, de ved det kongelige Bibliotek som Assistenter ansatte 3 Studenter, Studenter, som vilde være Missionærer i Nordland og Finmarken, i Ostindien eller Lapland og endvidere de Studenter, endog Tyske, som var Læ rere ved Vaisenhuset; hertil føjedes saa senere endogsaa enkelte Landmaalerelever og Sem inaristerne ved den grønlandske og finmarkske Mission. Mange af disse havde endog Lov til at sælge deres Plads til andre, saa man forstaar helt vel det paaklagede „M;arschandiseri“ med Pladserne, og det onde Blod, saadanne Forhold maatte sætte bland t Studenterne; naturligvis kunde mange i Tidens Løb slet ikke blive klog paa det mærkelige Begimente paa Klosteret. Det oprindelige Antal af 100 Alumner forøgedes af Christian IV., alt som Kommunitetsgodset ka­ stede mere og mere af sig, til 120 i 1619 og 144 i 1630; som senere skal omtales, gik Antallet under og efter F rederik III.s Svenskerkrige ned, og først 1709 naaedes atter Tallet 100. Fundatsens Begel, at det skulde være tilladt i 5 Aar at nyde Kommunitetets Goder, ændredes snart derhen, at kun de Alumner, som inden 3 Aar havde taget Baccalaureatet, fik Lov at blive det fulde Aaremaal paa Klosteret; 1702 bestemte Theologerne, som altid mente at have en særlig Høj­ hedsret over Kommunitetet, en Ret, som de forskel­ lige T ider sna rt h a r respekteret, sna rt bestredet, at ingen ordinæ rt kunde blive mere end 3 Aar paa Kloste