GammeltOgNytFraRegensen

26 skrifler og rede Penninge haver igen paa H. Maj Ren­ teri erlagt 9000 Rd r.“ Som man ser er Christian IV.s Andel i Regensens Stiftelse ikke egentlig overvældende; men det maa paa den anden Side ikke overses, at det sikkert h a r kostet Energi og Bestemthed at faa den gamle Plan fø rt igennem, saa det er dog ikke ganske uden Grund, at Kongen, saa længe Regensen h a r staaet, i Sang og Tale er hyldet derinde. Im id ler­ tid gik Ordningen af Studenterboligen ingenlunde som Fod i Hose, og det synes, som 0111 man i høj Grad hos enkelte Embedsmænd h a r maattet kæmpe med den sejge, maskerede Modstand, som altid er farligere end den aabenlyse. Kanslergaardens Grund havde allerede en Gang 1541—43 tilhø rt Universitetet, men siden havde den været i fornemme Folks Besiddelse og en prægtig Gaard, „fast et kongeligt Palads“, havde Kansleren he r bygget sig. Hvordan denne Gaard laa, hvor Hoved­ bygningen fandtes, hvor langt Grunden strakte sig og om Rester af den gamle Bygning endnu staar til­ bage i Regensmuren, h a r allerede længe været Spørgs- maal, hvorover de Lærde ha r yndet at gisne; ingen ved noget bestemt derom, og samtidige Beskrivelser af Gaard og Grunde fa re r hele Kompasset rundt, uden at man kan blive klogere; det synes dog med en vis Sik­ kerhed at kunne fastslaaes, at selve Hovedbygningen laa der, hvor nu den ny Fløj er bygget eller maaske endnu næ rm ere Universitetet; thi naar senere høje H e rre r vil købe Kanslerens Gaard af Kommunitetet, faar de al­ tid tilbudt det Stykke, som ligger mellem Regensen og en Professorbolig nærmere Universitetet, men før det nuværende Borchske Kollegium. Mange æ ldre For­ fattere taler om, at Regensen blev indrettet, hvor de kg'l. Stalde laa; Pontoppidan forklarer det saaledes, at først var der Stald, saa Kanslergaard, saa Regens; men det lettest forklarlige vilde være, om man he r