GammeltOgNytFraRegensen

27 antager en Forveksling af Stalde. Laa Kanslerens Hovedbygning som om talt et Stykke opad Kannike­ stræde, og Grunden dog gik ud til Købmagergade, hvad alt synes at tyde paa, saa maa den rette Plads for Udbygninger, Stalde, o. 1. netop være der, hvor Regensen nu ligger, og i Byggearbejdet nævnes des­ uden Nedbrydelsen af en gammel Stald. De kongelige Stalde skal derimod vel ikke forstaas som Kongens Stalde; thi de laa sikkert paa eller ved Slotsholmen; men som nogle Stalde til en Ejendom, der tilhørte Kongen. Nu laa netop en Avlsgaard af Kongens lige i Nærheden, om trent ved Landemærket, og da Regens­ k irken (Trinitatis) stod færdig, tilskøder Frederik III. 1651 Bygningsskriveren en Grund ved Enden af den nye Kirke imellem K irkegaarden „och Aulffs- gaardenn“, og paa den anden Side „ud till Aulffs- gaardens S tald“. Her h a r vi altsaa kongelige Stalde nævnte, og det er jo ikke mærkeligt, at en vis Kon- fussion ind træder i topografiske Angivelser nogen Tid efter,' at et Kvarter h a r skiftet Karak ter saa stærkt som denne Bydel ved Regensens og Trinitatis- kirkens Opbygning; saaledes er Kanslerens Stald og Avlsgaardens kongelige Stalde forvekslede. Straks efter Købet blev Halvdelen, og netop den Del af Grunden, som laa Universitetet nærmest, gjort til Professorbolig og derind flyttede den berømte He­ b ræ er Cort Aslaksen, og denne Del mageskiftede saa Kommunitetet 1623 med Universitetet for den Grund i selve Universitetskarréen, som var nødvendig til en Udvidelse af Communitetsspisesalen dér. Den anden Halvdel begyndte man at omdanne; man rev Bygninger ned, og en Del af disses Materialer an­ vendtes, som omtalt, til Bygningen af det nye Kom­ munitets coenaculum, hvorfor Kansleren selv bestilte nye Mursten fra Svendborg og Æ rø ; men da Kongen saa mente at have paatrængende Brug for Stenene