GammeltOgNytFraRegensen

30 gaa i Kirke, viste Kapellet sig snart alt for lille; derfor lagdes allerede to Aar efter Grunden til T ri­ nitatis, og da den var færdig 1656, liensank Kapellet atter i Ubemærkethed og brugtes kun til Studenternes Prædikener, til Andagt, D isputatser og antagelig Bog­ auktioner. Men Studenterkirkens Forbindelse med Re­ gensen klæbede ved T rinitatis og endog Rundetaam gik under Navnet „Regenstaarnet“. Regensen havde dengang et ganske andet Ud­ seende end nu; de to lange Fløje var i to Stokværk, og delt som helt ned til vor Tid i 2 og 4 Inspek tioner eller Gange; derimod var Kirkefløjen ud mod Køb­ magergade kun i eet Stokværk, og Regensen maa, for at der kan have væ ret Plads til alle de 120 Beboere, som den indrettedes til, vel ogsaa have haft en fjerde Fløj dengang, om trent hvor den nuværende ligger, skønt herom er de Læ rde svært uenige. Gavlene var opført i nederlandsk Renaissancestil med Orna­ menter om trent som Holmens K irke; Kirken havde et lille Taa rn og Spir, Gaarden havde sin Græs­ plæne og allerede den Gang var Regensen berøm t for sine L indetræer. Kunde Gaarden saaledes se hyg­ gelig og r a r ud, var Regensens Udseende udadtil ikke særlig indbydende, og der var tykke Jernstænger for alle V induer; disse Stænger h a r altid været en svær Anstødssten for Alumnerne og først helt ned mod det 19. Aarh. lykkedes det Regensboerne at faa dem væk. Den Del af Grunden, som Universitetet var kom­ men i Besiddelse af, har været paa mange Hænder i Tidens Løb, og mere end een Gang ha r de høje H errer, som valgte Gaarden dér til Residens, været Regensen et farligt og kostbart Naboskab; og da de jo havde let ved at naa Kongens Øre, plukkedes Regensen ganske artigt i Tidens Løb. Hannibal S.ehested ytrede engang f. Eks. Lyst til at købe Gaarden og den hoslig