GammeltOgNytFraRegensen

33 dog for at liave Krammet paa dem, for at kunne kontrollere deres Flid og deres Leven. Enhver Alumne havde over sig sin Inspektor, disse over sig Viceprovster og over disse stod igen Provsten, over hvem atter de theologiske Professorer, Rektor og Kon­ sistorium svævede, og af alle disse Overordnede saa de allerfleste, — hvad man h a r mange tydelige Eksem­ pler paa — udelukkende eller dog primæ rt paa deres egen Interesse og tilsidesatte ofte Hensynene til A lumnerne; ligeledes var det dem efter selve deres Instrukser snarere paalagt at være Angivere end H jæl­ pere og Støtter for de Unge. Kan det derfor undre nogen, at selv ren t uskyldige Glæder faldt de Overord­ nede for Brystet, og Regensen en Tid lang snarere var et Fængsel end en Studenterbolig. 1629 havde saaledes en Regensianer efter den i Tyskland gængse Skik vist den „Letfærdighed” at opvarte nogle bortdragende Kolleger med Musik, ovenikøbet paa en af de ugent­ lige Bededage, hvorfor Konsistorium lod ham sætte 8 Dage i Carcer; og denne sure Betragtningsmaade at se al uskyldig Lystighed som Letfærdighed og Spek­ takel vedblev stadig. Endnu i 1725 indstiller Prov­ sten : „Syntes og fornødent, at Noget blev sluttet om en Deel Vildsindede deres Lyst til enten at spille Bold i Regensgaarden, hvorved Vinduerne baade paa Regen­ sen og hos Naboerne staar i Fare, eller og at anrette Keglebane sammesteds, hvorved en uanstændig Raa- ben og Tilløb af Andre udenfor Regensen og Hinder for dem, som ville tage sine studia iagt, i Regensen foraarsages.” Lidt m indre Højtidelighed havde sikkert været bedre, især da det allerede 1641 var bleven be­ sluttet, at „Hver i Regensen skal holde sine egne Vin­ duer vedmagt i sine Kamre.” Derimod forstaar man bedre, at Konsistorium 1629 bestemmer: „Studiosis udj Regensen skal forbydes at have Bøsser, efterdi skyde Duerne neden af Tagene.” 3