GammeltOgNytFraRegensen

34 Men naar man kommer ind paa Spørgsmaalet om Drukkenskab, og hvad dermed følger, forundres man tit over de Styrendes Langmodighed. E fter selve de af Kongen stadfæstede Klosterregler, ansaas den Forsyndelse at møde drukken til Maaltiderne kun med en Bøde paa 4 Skilling, dog, var det en af Davids­ degnene, maatte han bøde 1 Sletdaler. Der truedes vel stundom med Udelukkelse fra Bordet for slige Forseelser, og een Student i det mindste ved man blev relegeret, fordi han va r drukken, men saa havde han rigtignok ovenikøbet været grov „i plumpe og b a r­ bariske Udtryk og anvendt den hellige Skrift paa en uværdig Maade.“ Det gode, stærke, tyske 01 drog haa rd t i Studenternes Sjæle, og i Juli Maaned i det Herrens Aar 1604 klages der meget over Alumnernes Uskikkelighed, at de med Majgilde, Krantse etc. havde siden St. Hansdag opdrukket 16 eller 18 Tønder tysk 01. Ja paa en Dag var der paa Kommunitetet kun mødt 30 Personer, „de andre vare til d rik s“ ; hvorfor ogsaa Resenius, den theologiske Professor, kaldte Provsten for sig og spurgte, hvad det var for Banqvet, han og de andre havde for? Han svarede: „Jeg veed intet deraf, jeg haver ikkun været der een Dag og ingen 01 givet.“ Da Forsyndelsen i dette Tilfælde var saa udbredt, slap de Anklagede med en Advarsel. Som ovenfor omtalt skænkede Kommunitetet kun ved hø j­ tidelige Lejligheder og Festdage stærkt 01 ud til Alum­ nerne, og da var Provsten kun sjældent en Vrager af den gode Vare, i hvert Fald fortæller en Anekdote om den brave Provst og Professor Søren Gluud, at han, da Kommunitetet efter Svenskekrigen ikke læn­ ger mente at turde tillade sig denne Udgift, saa ikke længere skøttede om at være Provst, men nedlagde sit Embede. De fleste Udskejelser i denne Retning fandt