GammeltOgNytFraRegensen

30 deret, men at hans Sag ikke h a r været helt slet, ses dog af, at selve Dommen indeholder Udtalelser om Muligheden af Benaadning, medens den nævestærke Provst fjernedes. 1632 foregik paany en lignende Scene inde paa selve Regensen; Konsisloriets Forhandlings­ protokol meddeler om Sagen, at Provsten Johannes Bondæ'us atter klager over Morten Nielsen, at han „for nogen Stund siden havde yppet Parlam en t med hannem og nu ny ligen igen revet ham i Haaret og k radset ham i Ansigtet." Den arme Student var til Vedermaal og nægtede sig ikke at have slaaedes med ham, men paastod, at Provsten havde slaaet først. Men da det nu viste sig, at Morten tidligere havde været drukken og yppet Parlam ent i Regentsen, saa selve Rektor maatte skride ind, og ogsaa senere „med blotte Degen utilbørlig grasseret udi samme Regents", saa maatte han først gaa in carcerem og derefter procedere med Provsten. Hvordan den Sag endte, ved man ej forvist,; men disse Fornæ rmelser og An­ greb paa Provsten, naar 01 eller Brændevin havde gjort modig, kendes ogsaa fra den følgende Tid, og 1720 h a r man i det theologiske Fakultets Copiebøger følgende skønne Historie: „Jeg maa andrage, ihvor nødig jeg med sligt vilde molestere, en Studiosus herinde, nemlig Mathias Ha- berndorf, hans store Forseelse, som han begik i Man­ dags Nat her paa Collegio regio, da han, fortørnet over, at jeg, saasom Porten allerede var tillukt, vilde ikke lade lukke en Del ind, som stode udenfor, ret som han kunde være dux gregis, tog sig deres Parti an, og først udenfor mine Vinduer, mellem 10 og 11 raabte: „Wandal! Wandal! er det ikke noget uforskammet Tøieri!" dernæst bankede paa min Trappedør, eller rettere sagt trommede continuerlig uden Ophold paa den, saa at jeg, som sad og studerte, maatte kaste Pen og Papir, og som den, der frygtede for, at Døren