GammeltOgNytFraRegensen

37 ved slig Yolcl skulde blive sønderslaaet, løb ud, og først, uafvidende, at det just var M. Habendorff, der saa tordnede, skøndt jeg vel før liavde kjendt hans Røst, der raabte, kan ikke nægte, at jeg brugte grove Skjeldsord i min Ivrighed, som jeg allerede var irre t af den grusomme Allarm og Banken, hvilket han dog straks reproclierte; det med Vidnesbyrd kan godt­ gøres — (efter at jeg forhen i Skikkelighed havde spurgt, hvo det var, der ikke paa den Tid af Natten kunde lade være med sligt, og lade mig blive umoleste- re t paa mine Værelser, men ingen dengang svarede) — Siden gik han igjen ud i Gaarden, og med høj Stemme skjeldte mig ud, saa at de fleste vel kunde hø re det, uden de meget stæ rkt sov, for et Barn, eller Een, der ikke kunde sættes i Paralel med et Barn, to Spand langt, turde præ tendere Nøglerne til Porten, og lægge Prof. Trellunds Tjeneres Navn til, at han stod udenfor Porten, som dog siden befandtes idel Løgn, kort sagt, p rostituerte sig imod sin magistratum proximum og forargede et helt Collegium. Uagtet at Inspector P. Trellund igaar, da han havde ham for sig tilligemed mig og fire Vidner paa min Side, intra parietes privatos, deducerte, at han skulde pakke sig ud af Regentsen, vilde han dog ej tage denne Dom for­ fulde, men lod sig forstaae, at ville gaae videre, hvor­ for jeg, for at maintenere min Ret og faae billig Sa- tisfaction nødes til skriftlig at forestille samtlig Fa- cultas Theologica Sagens Beskaffenhed, i det faste Haab og Forsikring, at De tilsammen finde det billigt, at benævnte Person, som den, der desforuden ej er et Almisselem, forvises Regentsen, paa det saaledes, ved een eller anden unyttig Grens Afskjærelse, efterhaan- den det ganske Træ kunde blive sundt, og det engang kunde raades Bod paa slig Liderlighed, saae og gjerne, at De vilde behage at true Vertsliusfolkene ligeoverfor Regentsen, som tør vove, at saa langt ude paa Natten