GammeltOgNytFraRegensen

40 om hans Naade; i den mærkeligste af dem er det Præsten Peder Christian Buch, som beder om Naade, da han paa Grund af Letfærdighed tiltales paa Em ­ bedet; han tilstaar, at han af „menneskelig Skrøbe­ lighed haver forseet mig och icke vidste, at Gud saa sna rt vilde forfremme mig til det Hellig Præ ste Em­ bede,” og derfor e r nu hans Hustru nedkommen 12 Uger for tidligt. I enkelte andre Lejermaals Sager mod Studenterne, ordnes det med, at Studenten kom­ mer i Carcer og senere maa gifte sig med Pigen, især hvis hun er en af Professorernes Piger, eller betale hende en god Medgift. En Side ved Studenternes Væren, som der gaves nøje Agt paa, va r deres Klædedragt. Ikke at man søgte at holde dem ordentligt og propert klædte; nej, først og fremmest gjaldt det 0111 at bevare dem for de uden­ landske Moder, og endog Maaden, hvorpaa deres Haar blev klippet, var undergivet Kontrol. I det ovenfor omtalte Klageskrift til Kansleren fra c. 1625 fra Slots- Præ sten Menelaus Pauli (Næstved), hvor alt muligt betydeligt og ubetydeligt inddrages, saasom Vognmæn- denes Banden og F jasen med Pigerne, Søndagshandel, Søndagsfiskeri, Søndagsskovture, ja endog et Klage­ punk t som: „dend slemme Drick oc Gili edis paa Lantzbyerne gaar nu alle Vegne i fuld Suang igen; baade Møggilde oc Pintzegilde; for kaart siden slog de En ihjel i Lougnby i samme Gilde,” er der naturligvis ogsaa en Filippika mod de nye Kvindedragter „høye Toppe med Byncker oc Follder bag vdj oc Je rn Bøgle; Iioffuetklæderne sættis paa lang Manere som et Asen- hoffuit. Suare Skiød paa Trøyerne, store vide oc ry n ­ kede Skiørte, afsette oc snørede Sko med store Spyg- gaff oc Silke Visker ud j.” Men især gaar han dog mod Studenternes Dragt: „Kand oc icke nok begrædis dend slemme Letfærdighed, vore Studiosi bruge med deris Klædedragt. In veritate! de traade her frem i Støffle