GammeltOgNytFraRegensen

41 oc Sporer i deris Ungerske Rocke, med deris Toppe for i hoffuedet, saa de Gudfryctige maa græmme sig til døde over saadan Letfærdighed. I S andhed ! Rector nurde med de andre Høylærde at holde dem til saadan Klædedragt, som deres Stand kræver oc lade adelige Personer føre smalle Støvler med klingende Sporer, som det qvemmer. Ja, dem burde at skjære deres Haar, som den hellige Aand foreskriver hos Ezechielem cap. 44. Sandelig disse mange Toppefostre, som fødes iblandt os, paam inder os endog om denne Letfærdig­ hed Rektor burde forvise dem fra kgl. Maj. Disk og Rord, der ikke holdt dem i høvisk oc alvorlig Klæde­ dragt, som deris Stand qvemmer.“ Klagen ha r anta­ gelig virket; thi um iddelbart derefter udstedes et Uni­ versitetsprogram , som beb rejder Studenterne, at de tænke mere paa deres Frisure, end paa deres Sjæls Frelse, og er hengivne til Haarpynt, Haandlin, Rjælder paa Skoene og disses tilspidsede Form.. Og talrige se­ nere Programm er taler et lignende Sprog. En morsom Scene fandt Sted 1645 mellem Rigens Kansler Just Iløg og Sjællands Riskop i Anledning af Studenternes Forhold til Adelen, hvorom senere. Kansleren lod sig mærke at have største Mishag udi den allamodiske Dragt, som Studenterne, Andre til Forargelse, førte, hvortil Eispen svarede: „at ham tykkes, den største Del Alamode stod i, at baade Ruxer og T rø je var lud­ slidte og undertiden revne, saa at baade han og andre Godt-Folk i Akademiet maatte komme dem til ringe Undsætning at bøde Klæderne med,“ da tog den gode Herre det noget haardeligen op, og af christelig Iver, som Eispen ikke andet kunde mærke, talede med mange Ord om deres Remmer og Silkebaand og Knæ- baand og andet mere, som han sagde sig ikke Altsam­ men at kunde ihukomme.“ Universitetet blev nu bange og indskærpede Studenterne unde r Trudsel om Ud­ stødelse af Kommunitetet, at de skulde passe paa, at