GammeltOgNytFraRegensen

42 deres H aar var decenter skaaret, aflægge Remme, lukke deres Æ rmer, afskaffe de vide Støvlekraver med mere Uskikkelighed. 1635 beb rejder Konsisto­ rium Studenterne, at de tænke niere paa deres smukke Støvler og Linned end paa Bibelen, specielt skulde Theologerne passe paa. Under saadanne Forhold for- staar man godt, at de første, som 1645 viste sig paa Universitetet med Paryk, blev indkaldte for Konsisto­ rium, og endnu 1656 blev den arme Rhodius indstævnet fo;’ sin P aryk og uskikkelige Habit. Endnu 1667 fik Studenterne Tilhold fra Kongen om som sømmeligt at bære den sorte Kappe; dette tynde Slag hang dem i Reglen sammenrullet nedad Ryggen som en Hale, hvad der skaffede Studenterne Øgenavnet Petrum Caudae eller, som Holberg siger, Per Kaudi. Endnu da Rahbek blev Student, blev han fremfor andre af Universitetet valgt til Russernes Ordfører, da han ej gik i affarvet Dragt. Studenternes Iljæ rteb a rn var dog deres Ivaarde; de æ ldre Klosterlove og Studenterbestemmelser for­ byder Vaaben, og endnu 1657 formener Kongen Studen­ terne at gaa med Kaard-e og angribe Vægterne om Nat­ ten; men i hvert Fald fra Københavns Belejring blev Ivaarden Studenterne uundværlig; der gjordes vel Und­ tagelser med Theologerne, men det frugtede ikke og 1694 klager Biskoppen over, at de tlieologiske Studenter end ikke paa Prædikestolen vilde lægge deres Vaaben. Ja, den senere Godsejer Joh. Ad. de Clerque (f 1729) vilde hellere frasige sig sit akademiske Borgerskab end skille sig fra sin Kaarde. I Epistlerne skriver Holberg, at c. 1705 „var en Figtmester udi samme Anseelse som en Professor ved Universitetet, i det ringeste kunde han blandt vore Studenter regne lige saa mange, om ikke flere Skolarer; thi en norsk Student, som ikke havde freqventeret Figtskolen i København, blev ansel ved sin Hjemkomst som En, der havde anvendt Tiden