GammeltOgNytFraRegensen

43 ilde ved Universitetet. Figtøvelser var da ogsaa nød­ vendige, efterdi det var grand mode hos alle Folk saa- vel Gamle som Unge at duellere med hinanden udenfor Stadsporten paa Fuglestangen". Derimod lyder det yderst forbløffende, naa r Rektor efter Carl XIFs Land­ gang 1700 paaskynder Studenternes trevne Melden sig til Fanerne ved at skrive: „I skammer Eder ikke ved i Fredstid at bære Vaaben og dog skælve I nu ved at bruge dem, naa r Nøden byder." Naa, bange er det vel neppe ret at kalde Studenterne; dertil havde de haft for mange Kampe i den forløbne Tid og vi vil nu et Øjeblik opholde os ved disse berømte Batailler. Før Midten af 17. Aarhundrede e r Misfornøjelsen med Adelens Regimente vel nærmest opstaaet i den lærde Stand; Dybvads Sæd bar Frug t og de uheldige Krige, hvor Adelen, trods enkeltes blændende Egen­ skaber, havde vist altfor stor Selviskhed og Uduelighed, opirrede de lavere Stænder; ikke mindst den lærde Stand, som havde Kongen at takke for meget og var ham dybt hengiven, følte den tilspidsede Situation mellem ham og Adelen. At det under saadanne Forhold maatte komme til ubesindige og voldsomme Demon­ strationer fra S tudenternes Side, er indlysende. Et af de interessanteste og morsomste Eksempler er netop den Begivenhed, som gav Rigens Kansler Lejlighed til 1645 at fremkomme med Klagen over Studenternes Dragt, og da den kaster et godt Lys over Adelens prikne Tænkevis og Studenternes barnlige Drillerier, refereres den he r: ,,1 Consistorium berettede Bispen Jesper Brockmann, at Kansleren lod sig med mange Ord vidtløftigen mærke, hvorledes Studenterne skulle sig ufiinligen imod Adelsstanden forholde med usøm­ melige Ord og Vedernavn, med Raaben af Vinduerne efter Adelen paa Gaden og med Stene at slaae efter Adelen, og Studenterne, som ligge udi Borgernes Huse, med deres Ord og onde Exempel at være Aarsage og