GammeltOgNytFraRegensen

45 forlangte, at Rektor skulde befale Studenterne, dels at aflægge Kaarderne, dels at liolde sig inde efter Kl. 6, hvad Rektor ogsaa gjorde. Studenterne, som netop havde deltaget i Forsvaret af Staden, proteste­ rede mod det første Punkt, og Sagen kom for Kongen, som — efter hvad Langebek beretter — af Galanteri mod Studenterne, men vel snarere af politiske Grunde, forordnede, at Studenterne maatte beholde Kaarderne, men Lakaierne skulde miste deres, og at ingen Adels­ mand maatte vise sig paa Gaden med mere end een T je­ ner. I de følgende Aar vedvarede F jendskabet; det sid­ ste store Lakaislag stod 8. Marts 1696 udenfor Regen­ sen. „Om Aftenen var i Store Kannikestræde en svær Allarm opreist, formedelst en blodig Rencontre og Slagsmaal imellem Studenterne paa Regentsen og en stor Iiob Laquaier. Studiosi brøde Stenene op af Gul­ vene i Regenskamrene til Defension og brugte udenfor paa Gaden adskillige Gevær i deres Fu rie; Laquaierne iligemaade mod dennem. Alle Regentsvinduerne blev indslagne og mange brudne Pander paa begge Sider bekomne.“ Ovenpaa dette kom der Forbud under Trudsel om Relegation mod at gaa paa Kommunitetet med Kaarde eller overvære Klammeri paa Gaden, ligesom ogsaa Forbudet, som ovenfor er omtalt, mod at gaa paa Kro i Sloprokker hø re r til Eftervirknin­ gerne efter denne Flistorie. Sagen gik til Kongens Dom; en Student Niels Ranner blev relegeret og 6 andre, hvoriblandt en Ivingo, en From og en Rolle­ sen, blev i et halvt Aar berøvede Stipendier og des­ uden regnede det med Eøder og Fængsel. Studenterne havde andre Arvefjender end Lakai­ erne, og det var Ryvagten og Militæret. Ved uendelig mange Lejligheder var der Klammeri mellem dem og enkelte, isæ r drukne Studenter, kun sjældent kom del derimod til aabent Slagsmaal, som da Studenten Martin Wibigus, der havde dræb t en Rogbinder med en Sten,