GammeltOgNytFraRegensen

46 1651 var bleven henrette! og Bødlen havde været uhel­ dig. hvorfor Studenterne overfaldt Underfoged og Vagt med Slag og Stenkast. Værre var im idlertid Slags- maalene med Militæret. Allerede i 1627 omtaler Stu- diigaards Regnskaberne, at en Del af Taget paa Kom­ munitetsbygningen var bleven revet ned af Soldater „i Parlam en t med Studenterne" og i 1654 fandt der et Slagsmaal paa Kaarder Sted udenfor F rue Kirke mellem Studenterne og „Hofkarlene". Men især er det i 18. Aarh., at Uvejret b ryder løs; Militæret re­ præsenteres som Regel af Landcadetterne, medens Regensen bliver Studenternes Borg. Man erindre blot Jacob von Thybos Plan om at belejre Regensen. 1718 var der saaledes et Slagsmaal, saa alle Vægterne fik Ordre til at være paa Post og Byens Kommandant maatte afpatrouillere Gaderne med Rytteri og Fodfolk. Trods Paam indelser og T rudsle r til begge Sider ved­ blev Urolighederne, og E rik Pontoppidan fortæller i sin Selvbiografi, at han en Aften blev overfalden af Kadetterne og berøvet Hat, Muffe og Ivaarde. 1719 gik det endog saa vidt, at Regensianerne maatte be­ klage sig til Universitetspatronen, fordi Landkadet­ terne 10. Jan. havde samlet sig udenfor Regensen, ladet høre mange Skældsord mod Studenterne, hugget i Regensporten, og da de ingen Modstand fornam, slaaet Ruder ind paa Regensen og Eh lers’s Kollegium, hvorfor Regeringen hyperalvorligt nedsatte en Kom­ mission til Afstraffelse af de Skyldige; den kom til at bestaa af Oversekretæren, Generalprokurøren og en Oberstlieutenant. Slagsmaalene vedblev dog med P e ­ rioders Mellemrum. 1734 va r det, som det nedenfor skal omtales, atter galt, og senere kommer saa det be­ rømmelige Slag i Filosofgangen og Posthusfejden. Vi ser altsaa, at Studenterne og Alumnerne nok en Gang imellem turde kny, trods Professorernes Aag; ved en bestemt Lejlighed vovede de sig særlig langt