GammeltOgNytFraRegensen

49 sorer og P ræster om Fordelingen af disse Byrder og 0111 enkelte Detailspørgsmaals Ordning. Kun paa eet Punkt var Professorerne flotte; de bestemte, at de Studenter, som faldt i Kampen, kunde blive be­ gravet i Universitetets Kirker uden Betaling, men protesterede mod, at samme Begunstigelser udvidedes til deres Officerer. Kort efter Hollændernes Ankomst „forløvedes“ Stu­ denterne, dog maatte de i Janua r atter sammentræde som Sikringsvagt, og under Stormen gjorde de Tjeneste ved Vandkunsten og Løngangen; netop der, hvor alt gik hedest til, stod Studenterne som Mænd. At nævne Detailler fra Slaget er nu umuligt; dog er Navnene paa enkelte Tapre opbevaret, som Brødrene Sejdelin, hvem Kongen derefter tilhød Avancement i Militæreta­ ten eller i Civiletaten; de valgte dog Præstegerningen og fik Løfte paa Hovedstadskald. Blandt de Tapre er et berømt Navn, Ole Borcli; lians Mod belønnedes med, at han straks udnævntes til Professor, og forlenedes med Indtægterne af Strø Sognetiender paa Livstid. —Na tu r­ ligvis var der mange Disciplinærforseelser blandt Stu denterne, som andre Steder i Hæren, og Spørgsmaalel om, hvem der havde den straffende Myndighed, Uni­ versitetet eller Officererne, voldte megen Uro. En Gang gjorde „Nordbaggen" Lavrits Gram Vrøvl i den Anledning, saa det nærmest fik Karakter af Mytteri, hvorfor Clavs Kjerulf, som bebrejdede Officererne deres formentlige Betsbrud ved at arrestere Gram, truedes med Kaarden af Obersten, og da Kongen kom forbi, drog denne sin Pistol for at skyde „Oprøreren" ned paa Stedet, hvad Kjerulf dog ved Flugt undgik. Endnu mere Vrøvl gjorde Ivristianiabispens Søn, den senere Gehejmeraad og Gesandt Stockfleth, som havde draget Kaarde mod en Kammerat; han vilde hverken lystre Konsistorium eller Auditør og faldt først til Bo, da han blev truet med Kelegation. 4