GammeltOgNytFraRegensen

52 Del var i disse sørgelige pengeknappe Aar, at man nægtede Alumnerne det Godtøl Helligtrekongersaften, hvormed de plejede at drikke Stifterens Skaal, hvor­ for Søren Glud, som ovenfor omtalt, pludselig lied- lagde sit Embede som Provst; denne Demonstration be­ virkede, at Kommunitetets Ephorus befrygtede, „at man skulde ilde resentere det til Hove, 0111 man fik vide saadan god Skik at være ophævet" og forordnede atter det gode 01 skænket næste Aar. Efter Aarhun- dredeskiftet kom bedre Tider. Indtægterne steg, indtil de i Tyverne aarligt naaede over 37,000 Rd l.; der blev et aarligt Overskud, som opsparedes, saa Gælden af- betaltes, og Stiftelsen fik atter Formue. 10. Regensianernes Ligbæringer. Men stod det slet til med den rige Stiftelse, gik det endnu værre for de arme Alumner;.Penge var det ikke let at tjene i de Tider; Stipendierne i rede Penge var faa og sjældne, og mange Studenter led Nød, da ikke blot Klæder og Bøger krævede Penge, men end- ogsaa Professorerne, endog ret haardhjertede stod paa, at de fik de dem tilkommende Honorarer, selv af de fat­ tigste Elever. Man har en Anekdote om den lærde Professor Thestrup, som, da en fattig Student før Examen bad 0111 Eftergivelse af Examensgebyret, fore­ slog Studenten at overlade ham Ivaarden som Pant for Honoraret, hvad der ogsaa skete; den unge Mand fik Examen, og bad derefter ynksomt Professoren laane ham Ivaarden til Kandidatgildet, hvad der til- stodes, hvorefter Professoren aldrig senere saa hver­ ken Ivaarde eller Penge. Vi skal nu omtale et af de Midler, hvormed Stu­ denterne søgte at hjælpe deres slunkne Pung paa Fode, og det er Ligbæringen. At Studenterne bar Lig af fornemme, lærde Personer, var en gammel og for de