GammeltOgNytFraRegensen

54 endelig 1714 ordnedies Forholdene fuldtud saaledes, „at Studenterne udi collegio regio eller saakaldet Re­ gentsen skal herefter være de, som til Ligene iblandt de Gejstlige og Borgerskabet alene skal bruges;” dog havde naturligvis ogsaa andre Mennesker Lov til at bære Lig, naa r de gjorde det uden Betaling, Skjænk eller Maaltid. Da Laugene benyttede sig heraf, blev Fortjenesten tit ringe for Studenterne, hvorfor der 1747 paalagdes alle Laugene tilsammen hver Jul at give 300 Rdl. til Brænde for Regensen. Ligbæringen lededes af en af det theologiske Fakultet beskikket Mand, som kaldtes „Studenternes Fo rmand” og snart fik Bopæl paa Regensen; han udvalgte Bærerne efter Tur, naar Ligbæring var bestilt, og i Procession gik man til Sørgehuset. Bærerne skulde holde sig „skikke- ligen og reenligen udi Klæderne saavel med Linned som med Uldent, saa at de selv kan have Ære deraf og den gemene Mand ej skal undse sig ved at bruge den- nein; i Særdeleshed skal de bære sorte Klæder og bruge lange Kapper”. Alligevel var de i Reglen fælt klædte, og ofte maatte de efterladte fikse Studenterne noget op. Naar Ligbærerne kom til Sørgehuset, blev de altid budt til en „Collats”, Smørrebrød og Snaps, men der serveredes særskilt for dem ude paa Gangen eller i Forstuen, fordi de udbredte en ilde Lugt, og Godtfolk blandedes nødigt med dem. Gratis Snaps var imidlertid en farlig Sag for Studenterne, nvorfor det ogsaa specielt forbødes dem at være drukne, naar de ba r Lig; men man ha r en bestemt Fornem­ melse af, at Forbudet heller ikke her hjalp stort, thi i et af de talrige Flyveskrifter i Anledning af Ligbæ- ringens Omordning under Prokansler Janson, læser man følgende kostelige Filosoferen: „Enten maa nu Prokanzleren have bragt i Erfaring om de nuværende Regensianere, at nogle af dem have ved den Lejlighed (o: Ligbæringstraktementet) drukket for megen Fro