GammeltOgNytFraRegensen

55 kost, eller han maa have den Frygt for de tilkom­ mende, at de skulle tage for meget til sig og blive ubeqvemme at studere den Dag. Tror Du ikke, dette maa være Aarsagen? Hvis saa er, da beholder han stor Ret derudi, at det er altid skadeligt for Studenterne at drikke for megen Frokost. Men dersom han tror, at dette er en Følge af Liigbæringen, saa holder jeg ikke med h a m . Den Traktering, som koster intet, lader mange sig og smage særdeles vel. Men Du maa tilstaa mig, at de Retskafne, Ærekiere og Afholdne, som tænke videre, end at blive Skoleholdere paa Lan­ det, fornærmes virkelig ved saadanne Tanker. De Re­ gensianere, som have naturlig Lyst til at drikke en god Frokost, ville neppe underkue den for Liigbærin- gens Afskaffelses Skyld; og Contrasterne til disse trænger aldrig til saadant Forslag/' Forfatteren af Flyveskriftet er imod Ligbæringens Afskaffelse; han var dog en enlig Fugl. Ved intet andet følte Studenterne sig nedværdigede som ved Ligbæ- ringen og Folks haanlige Rehandling. Men det var ikke Smaating Privilegiet indbragte; mens Studenterne i Kostpenge for Klosterspisningen fik 4 Mk. ugentlig, altsaa ca. 35 Rdl. aarlig, fik de af Ligkassen ca. 25 Rdl. og denne Indtægt kunde de ikke give Slip paa, især da andet Erhverv, som Undervisning, i Almindelighed kun indbragte dem 6 Skilling Timen. Men Sagen havde en anden Side. Forskellen mellem Professorer og Studenter blev mindre, efterliaanden som Rousseaus og Voltaires Idéer fik Indpas, og Embedsstanden og de Lærde følte sig krænkede i deres Standsære ved, at kommende Kolleger var udsat for Folks Ringeagt. Reformen kom fra oven, og det bestemtes saa endelig 1791 ved kongelig Sanktion af et Kommissionsforslag, at Ligbæringen skulde besørges af lejede, af det theolo- giske Fakultet udvalgte Folk, medens Indtægten gik til Regensen, og hver Alumne aarlig fik 20 Rdl. Denne