GammeltOgNytFraRegensen

6 embedet var jo ikke højtlønnet mere, og de fattige havde ikke Raad til at holde Børnene til Studeringerne de mange Aar igennem. Det forstod Kongerne godt. Allerede Christian III. bestemte i Ordinantsen af 1539, hvorved han ordnede Universitetets Forhold, at der ved Vor F ru Ivirkegaard skulde opføres et Hus paa tre Stokværk med smaa Kamre, bestemte til Bolig for fattige Studenter, og hvis det ikke slog til, skulde der opføres et nyt ved St. Pederstræde; men som saa mange andre smukke Idéer blev denne Studenterbolig kun til paa Papiret. Kongen tænkte ogsaa paa Mad til de Studerende; thi han befalede, at Universitetets Økonom for en billig Penge skulde holde Bord for akademiske Borgere, og bestemte, at aarlig 200 rh in ­ ske Guldgylden skulde fordeles blandt fattige Studen­ te r af to curatores; den ene en Doctor, den anden en Magister. Og endelig skulde der aarlig anvises Hellig- aandsklostrets Prior 12 Læster Korn mod, at han dagligt bespiste 12 fattige Studenter, valgte af Rector og Dekanerne, og de kunde nvde dette Benificium i 2—4 Aar. Disse Foranstaltninger for at drage dygtige, men fattige unge Mennesker til Studeringerne, ha r sikkert vist sig virksomme; i alt Fald findes der et Gavebrev, udstedt Mikkelsdag 1555, hvorved Kongen skænker samme Kloster Kongetiende fra 39 Sogne paa Sjælland, mod at 20 Studerende fik Maden. Trangen til Hjælp er altsaa vokset; men Kongen saa sig allerede ved denne Lejlighed tvungen til at indskærpe Universi­ tetet, at kun de maatte faa Beneficiet, „som nød­ tørftige ere og have Guds Almisse behov. “ Med disse Fællesborde for Studenter blev Grunden lagt til Kommunitetet. Vel er Christian 111.s Foran­ staltninger til Studiernes Fremme i høj Grad over- gaaede af hans Søns og Sønnesøns storslaaede Indret­ ninger, Kommunitetet og Regensen; men Idéen til