GammeltOgNytFraRegensen

truede med at styrte sammen. 1749 stod den ny Kirke færdig, som den er nu; Stuetagen blev Studenter- boliger, store Kirkegang, den senere Viceprovstebolig, fik 3, lille Kirkegang 2 Værelser; ved Bygningens ene Ende opførtes et lille Taarn med Klokken, som kaldte Alumnerne sammen til Disputats eller Lig- bæring. Paa Grund af denne Kirkebygning var Stiftelsens Midler udtømte og der gik mange Aar før Planen om at gøre hele Kannikestrædefløjen til en treetages Bygning kunde gennemføres. Først da man å tout prix maatte have mere Plads indenfor Murene af Hensyn til de nye Bestyrelsesforhold, besluttedes det i 1777 at foretage denne Udvidelse, ja man tænkte endog paa at bygge en Etage til paa Krystalgade- Fløjen; Ombygningen var færdig 1778, og to Aar efter prydedes Kirkefløjen med det lille Taarn med Uret og Klokkerne. Regensgaarden forandrede Udseende, idet Provst Bang 1748 afspærrede Stykket mellem 1ste Gang og Krystalgade og der lavede sig en Have; lige­ så a opførtes et Plankeværk udenom Pladsen foran Provsteboligen for at skaffe en Gaardsplads til Prov­ sten. Først da Rasmus Nyerup blev Provst, blev Ha­ ven aabnet for Alumnerne og samtidig forsvandt Plankeværket i Gaarden. Paa dette Sted maa jeg ogsaa omtale den gamle, drabelige Strid om Vandet, som fandt Sted 1744. Fra Emdrup Sø gik en Ledning til Regensen, dog saa- ledes, at Reservoiret fandtes inde ved Siden af i den Gaard, som Trinitatispræsten fik som Embedsbolig, og hvor nu den nye Fløj ligger. Fra Reservoiret løb saa Vandet, „Spildevandet", som det kaldtes, ind til Regensianerne. Men i bemeldte Aar indkom der nu Klage til Økonomen fra Regensens Alumner og Port­ ner, fordi Professor Leths Tjenestefolk forurenede Vandet; et Syn fandt adskilligt at rette og Kirkens