GammeltOgNytFraRegensen

64 Patron, Prof. Gram, gjordes opmærksom derpaa. Re­ sultatet blev naturligvis, at alt ordnedes; men Brodden i hele Affæren fremgaar klart af den Besked, at „Prof. Leth og hans Frue tilbøde selv,, at Laas maatte slaas for Kummen, paa det den Mistanke, Portneren en og anden Gang havde ladet sig forlyde med, kunde reent bort­ tages. “ Prosit! 12. Klosterspisningens og K losterøvelsernes Ophør. Det er ovenfor omtalt, at den ny Klosterbygning, indviedes 1731; Provsten prædikede snørklet paa Latin over: „Sætter Eders Hjerte til Zions Mure/' hvilket udlagdes saaledes, at de Studerende dér i Kommunite­ tet burde retskaffent stride Herrens Strid, med Zions Mure. Spisningen fortsattes i den gamle Skure; man h a r endnu Spisekontrakten fra 1731, som lover saa dejlige Sager som Lamme- eller Hønsekødsuppe, Vandgrød af Byggryn, dog ej for store, Boghvedevæl­ ling og -grød og kogte Svedsker, foruden de sædvan­ lige Retter. Løfterne var skønne, men Resultatet slet. Økonomen, som jo havde Spisningen i Entreprise, syn­ tes hverken at have været dygtig eller paalidelig, og et Utal af Klager indgaves efter kort Tids Forløb; 1734 var Øllet surt, Grøden snavset, Portionerne for smaa og Bergfisken fuld af Orme. Biskoppen, som boede overfor, var Alumnernes øverste Tilsynshavende; til ham gik de og medtog den paaklagede Mad, men efter hans Mening var den stadig god nok til Alumnerne, hvorfor en Klager ogsaa en Dag, i Vrede over en saa- dan Afvisning, kastede nogle fordærvede, men appro­ berede Æ rte r i Biskoppens Suppeterrin og gik. Neppe to Maaneder efter indgaves en ny Klage; Biskoppen holdt sig som sædvanlig passiv, men da sendtes Klagen til Universitetets Patron, Iver Rosenkrantz, og det hjalp.