GammeltOgNytFraRegensen

65 Tilstanden skildres i Klagen som saa slem, at Alumner­ ne maatte gaa hungrige fra Bordet og lade Maden staa, formedelst dens Siethed, „saa de frygtede for, at naar Vinterkosten begynder, maa de enten krepere eller gribe til andre Midler, som man ellers nødig vilde, for at skaffe sig noget til Livets Ophold. “ Fakultetet til­ skrev nu Økonomen, som imidlertid tog Sagen meget overlegent, og først en Maaned efter gav det Svar, at „en Del af Alumnerne spiser vel de fleste Maaltider hos franske Kokke, hvor de lækkert blive akkommo- derede, og altsaa finder slige formuende Personer ved den daglige Klosterspisning vel en Væmmelse, men de Nødtørftige er fornøyede," at Alumnernes Opførsel er en saadan, at den sikkert vilde blive ham „en Pind til hans Ligkiste"; thi „de skjærer Borddugene igjen- nem og dennem med Knive modtvilligen bedærver, igjennemborer og ilde tilreder Tallerkener, som læg­ ges for dennem, og med Voldsomhed brækker Laagene af deres Drikkekar"; desuden er en Mr. Brod særlig slem: „han raaber ofte: det er Hundemad! kaster af Maden efter Tjenestefolkene og overfalder Kokken." Da imidlertid ogsaa Oktober Maaned bragte sin Klage, truedes Økonomen med Afsked, hvad der synes at have hjulpet, men kun kort; thi i 1736 maatte selve Provsten, den senere saa berømmelige Prof. Peder Holm, efter paa en direkte Klage spydigt at være afvist af Økonomen, klage til Fakultetet og indstille ham til Afsked. Imidler­ tid døde denne umiddelbart derefter, og da Enken ikke vilde fortsætte Spisningen, og Professorerne var lede og kede af alt Vrøvlet, kom man til det overraskende Be- sultat, at det af økonomiske Grunde var bedst, at Spis­ ningen sluttede. Den 15. Septbr. 1736 ophørte saa denne mærkværdige Skik; Kongens Stadfæstelse kom i Ok­ tober, men det pointeredes udtrykkeligt, at Ophøret kun var foreløbigt. 1755 søgte mani Kongen om definitiv Afskaffelse af Spisningen, men hans Svar blev, at man 5