GammeltOgNytFraRegensen

66 med Tiden igen vilde have den indført; det skete dog aldrig tiere. Alumnerne fik 4 Mk. ugentlig, hvad der var mindre, end Økonomen heregnede sig pro persona, og det var ganske utilstrækkeligt; disse 4 Mk. vedblev at være den faste Sum, Alumnerne fik. Der tænktes tidt paa at forhøje Summen, men uden Resultat; kun 1808--14 fik de under Dyr tiden 1 Rdl. Først med de nye Re- stemmelser 1818 ændredes disse Forhold. Kommuni­ tetsbygningen, som med saa stor Udgift var opført, stod efter Spisningens Ophør delvis til ingen Nytte; allerede tidligere havde man kun haft Rrug for en­ kelte af dens Lokaler; nu fraflyttede Økonomen, og selv om Spisesalen ogsaa fremtidig benyttedes til Klo­ sterøvelserne, var der dog rigelig Plads tilovers; nogle Professorenker fik saa dér Fribolig, men 1751 foreslog den gamle Regensprovst, daværende Professor theo- logiæ Peder Holm, at man skulde bruge Rygningen til en Ri-regens for 50—60 Alumner; han blev paa det heftigste bekæmpet af Rosenstand-Gøiske med en Række taabelige Grunde, som Holm afviste, men allige­ vel blev der intet af denne gode Plan til fattige Studenters Vel. Derimod viste Fakultetet sig meget medgørligere, da Prokansleren, E. Pontoppidan, 1755 ønskede at bruge den som Embedsbolig, og Kommuni­ tetet skyede end ikke en Udgift paa ca. 8000 Rdl. for at indrette den, som han ønskede det, og Hovedparten af denne store Rygning stod indbi 1809 til hans og hans Hustrus Disposihon. Det er ganske vist rigtigt, at Kommunitetet efter Spisningens Ophør havde haft gode Aar, saa Gælden 1751 var ganske afbetalt; men paa den anden Side bød alle Retfærdighedshensyn rig­ tignok en Forhøjelse af de 4 Mk. Kostpenge til Alum­ nerne — naar Stiftelsen kunde bære slig Udgift — før man tillod sig uvedkommende Udgifter. Først da Overskuddet stadig steg, tænkte man ogsaa paa Studen