GammeltOgNytFraRegensen

67 terne, og der blev virkelig ogsaa gjort noget for dem; 1757 udnævntes der 36 nye Alumner, 1758 10, 1760 8, 1762 10 og 1764 10 og endelig udnævntes der paa Christian VII.s første Fødselsdag som Konge endnu 8 Alum­ ner, saa Tallet blev 200; men blandt disse var der, som ovenfor omtalt, mange uvedkommende, saa af de 200 nydende gav kun de 157 Møde ved Klosterøvelserne. Nogen Forandring af Betydning i Adgangsbetingel­ serne til Kommunitetet skete ikke i 18. Aarh. Fra 1758 fik dog ogsaa Slesvigerne Adgang; enkelte Udlændinge kom ogsaa derind, dog undtagelsesvist, og Fakultetet var 1764 usikker paa, hvorvidt man turde tilstede en døbt Jøde Adgang. Derimod omstødtes i denne Periode den Praxis, at Stifteiserne var til for Theologer, og at Stu­ denter af andre Fakulteter kun extraordinært ved høj Protektion kunde vente at faa Adgang. Under Struense-Perioden indsendte Universitetet et Forslag om udtrykkelig at anerkende andre Studenters Beret­ tigelse til Kommunitetet, hvad Theologerne dog prote­ sterede mod som stridende mod Fundatsen, hvortil Baden spydigt bemærkede, at de sikkert støttede sig til Punktet om, at Alumnerne skulde læse Biblen, men et er at studere Theologi, et andet at læse Biblen eller høre dem, som forklare den; med mindre Biblens Læs­ ning alene skal vedkomme Theologerne. Resultatet blev, at Regensen fra 1777 aabnedes for alle Studenter. For­ kæmperen for den gamle Opfattelse var den ofte om­ talte Professor Peder Flolm, den orthodoxe Kristen­ doms bestemte Forsvarer under Pietismen og senere. Med en enestaaenede Iver havde han altid Regensens og Kommunitetets Tarv i Sinde. Han havde været Alumne, Dekan, Provst og blev til sidst som Professor theol. Medlem af Stifteisernes øverste Bestyrelse; per­ sonlig ubehagelig og umedgørlig kaldtes han pater difficultatum, og det er utvivlsomt rigtigt, at han be­ nyttede sin Magt til specielt at hjælpe sine Tilhængere 5*