GammeltOgNytFraRegensen

69 hvilke kostbare Retter han ha r spiist.“ Man disputerede om alt, om Loth’s Hustru, om Kundskabens Træs bo­ taniske Species, om Fisken, som slugte Jonas o. s. v., endog om „Keiserens Skæg". Men paa den anden Side er der ikke Tvivl om, at lige saa lavt Studenterne stod, hvad reelle Kundskaber angik, lige saa drevne formelle Dialektikere var de, og den danske Students Ry som Disputator var svært stor i Tyskland. Ja, der kunde endog ved Universitetet forekomme slige Scener, som den bekendte Skandale med Regensianeren Frantz Mygind, som 1734 komplet satte Universitetets Rektor Detharding til Vægs, og flabet blandt andet kom med en saadan Ytring, som til det af Rector bejaede Spørgs- maal, om en Læge kunde inspirere en Elev, føjede Spørgsmaalet, om det da skulde være ved Hjælp af et Klyster. Mygind blev relegeret og døde senere i Wien. Allerede Holberg havde set Fejlen i Disputervæse- net, og mener, at Disputatser mere tjener til Ornament og Zirat, end til Revis paa Ens Lærdom, „da de aller- ulærdeste Mænd, som fast ikke vide andet end metho- dum disputandi og kan tale nogenlunde Latin, kommer bedst derfra," og som Tiden skred frem og de moderne Ideer fra Udlandet brød ind over Danmark, finder man mere og mere Opposition mod de golde Dispute- ringer, saa at endog 1774 Dekanerne, hvem Fakultetet bebrejdede deres hyppige Forsømmelser paa Klostret, svarede, at de alle ansaae exercitia paa Kommunitetet for en Tidsspilde, saavel for Dekanerne, som for Alum­ nerne, og senere vedblev at holde sig borte fra Klosteret, saa Provsten 1777 maatte klage, fordi der kun havde været een tilstede, saa han havde siddet „næsten til et Spektakel paa Klosteret". Selve den berømte Dia­ lektiker, Prof. Rottbøll, siger i sin Tale ved Kongens Fødselsdagsfest 1777: „Øvelserne er i Tidens Løb ud­ artede til snakkesaligt Ordgyderi og til højrøstet Kævl om Pavens Skæg, saa at hele Institutionen snarere