GammeltOgNytFraRegensen

70 synes at føre til anmassende og kaad Trættesyge end til fornuftig Iver for at komme paa Spor efter Sandheden. Man kan ikke uden Harme være Vidne til, hvorledes den Slags Narrekampe bidrager sit til at vække og nære Ungdommens Uforskammethed, i Stedet for at tjene til at udvide dens Kundskaber.” Under en saadan Opinion var Disputervæsenet na­ turligvis dødsdømt, og den nye Fundats af 1777 slaar en Pæl igennem det gamle Uvæsen. Men Klosterøvel­ serne vedblev stadig, om end under en ny og højst ind­ viklet Form. Ved 11 Dekan-Borde anbragtes ved hvert 13 Alumner, ved Provstebordet 14. De nyudnævnte Alumner anbragtes paa de ledige Pladser, hvor de saa blev de første 3 Aar; ved disse Borde lærtes nu de Fag, der, som Philosophi, Naturlære, Mathematik, førte til den for enhver Embedseksamen tvungne filosofiske Prøve, eller som de gamle Sprog, Historie, Geografi, Mytologi, og Oldtidskundskaber, førte den filologiske Examen, som var Betingelsen for et længere Ophold paa Klosteret end 3 Aar. Hver Alumne skulde nu hveranden Maaned prøves i disse Fag, og hver Uge anvendtes de tre første Dage til de filologiske Disci­ pliner; hver Dag skulde 4 Alumner skiftevis raad- spørge Dekanen om, hvad de havde læst, og høre lær­ villig hans Anmærkninger; desuden skulde han prøve dem i Værkets Disposition, Tankegang o. s. v.. Efter de 3 Aars Forløb flyttedes da Alumnerne til de specielt juridiske, theologiske o. s. v. Borde, men behandledes dog stadigt paa den gamle Vis; først i det sidste Iialvaar betragtedes de som dem, „der da vide, hvorom de grundigen og værdigen kan tvivle” og de fik da Lov til at disputere, dog var de juridiske Commen- sales undtagne herfra, da de havde praktiske Øvelser i Retsspørgsmaal og Proces. Juristerne havde endnu en Forret, som de dog delte med de yngre, den at kunne benytte Modersmaalet. Endelig skulde enhver Alumne

Made with