GammeltOgNytFraRegensen

72 nerne som sine bedste Venner, medens disse til Gen­ gæld skulde ære og elske dem som Forstander og Lærer; hver skulde mindst en Gang ugentlig besøge Alumnerne og være rede til at modtage, raadføre og opmuntre dem til Gudsfrygt, Flid og artig Anstændig­ hed; desuden skulde han hver Uge føre en privat og en officiel af Fakultetet autoriseret Protokol over deres Flid og Sædelighed. Som man ser, ha r det ikke været et Skintilsyn, der skulde føres; men efter Fundatsens Ophav den Guldbergske Kommissions Mening, var man ogsaa herved til Sinds at give Stifteiserne „Liv og Virksomhed til Statens, Kirkens og Videnskabernes Bedste, samt tillige deri at see tilberedte saadanne Pe r­ soner, som kunne blive duelige til at iværksætte, hvad i Skoleforordningen af 11. Maj 1775 er befalet, og bruges til Lærestolene ved Universitetet, hvorved og haabes, her at kunne tilveiebringe over en Deel af den yngste studerende Ungdom en gavnlig Opsigt, som baade kunde befordre Flittighed og bevare gode Sæder i den altid farlige Hovedstad, ja at forskaffe for be­ kymrede Forældre ikke kostbare Tilsynsmænd over de Børn, som de for Universitetets Skyld maatte ellers overlade til en Frihed, der ikke altid ha r det bedste Udfald. “ Bestræbelserne var dog uden større Frugt, og med Klosterøvelsernes Ophør bortfaldt ogsaa De­ kaninstitutionen, saaledes at ingen nye udnævntes, men endnu 1809 var der to gamle tilbage. Forresten medførte Fundatsen af 1777 ogsaa abso- lute Goder, saasom Oprettelsen af et Haandbibliothek, hvortil Kongehuset skænkede en Kapital; det bestod til 1852, da det dels indlemmedes i Universitetsbiblio­ teket, dels bortsolgtes ved Auktion. I Midten af det 18. Aarh. blev der ogsaa sørget for, at Alumnerne dels af Kommunitetet, dels ved private Legater fik til­ strækkeligt Brænde.