GammeltOgNytFraRegensen

78 var ødelagt, tillodes det, at Klokken ophængtes, saa Uret atter til Glæde for Regensianerne og det hele Kvarter kunde slaa Fuldslag. 15. Regensliv i 18. Aarhundrede. Vi vender nu tilbage til det urolige Aar 1734; i dette Aar luede i Hovedstaden en vældig theologisk Kamp mellem de Orthodoxe og Pietisterne, og her var na tu r­ ligvis Studenterne paa Færde, specielt Klosterets Alumner, som næsten alle var Tlieologer. Det blev dog Kongen for meget, og under strenge Trudsler, forbød han dem „at melere sig i de bedrøvelige, og Studenterne dog ikke vedkommende Tvistigheder, og nogen Persons Meninger og Skrifter at kritisere en arm Dekan, som forsyndede sig herimod, forvistes til Bornholm. Ogsaa ved selve Klosterøvelserne spo­ redes Striden, som f. Eks. i følgende Ansøgning fra 2 Alumner om Fritagelse for at disputere, da det be­ sværede deres Samvittighed: „Hvad sig theses phi- losophicæ er anlangendes, da forstaar vi ikke philoso- phiam, saasom det ikke er vor studium; thi at gøre syllogismos logice med Alt det, dertil hører, med Be­ hændighed at drage Falskhed og Sandhed, at lægge Tiden an derpaa, agter vi unyttigt og for Skam og Skade at være imod Jesu Christi Kundskabs Ypper­ lighed og for det, vi ingenlunde behøver til at erlange den aandelige Viisdom. Hvad sig theses theologicæ er anlangendes, da bekender vi, at vi ikke uden vore Sjæles Skade og Fordærvelse kan opponere og dispu­ tere derimod; thi Christus siger: „Hvem, som nægter mig for Menneskene, den vil jeg og nægte for min hader, som er i Himlen“ ; nu enten vi opponerer imod Christi Sandhed, hvad heller det er af Skrømt eller Alvor, saa nægte vi samme dog.“ At en saadan be