GammeltOgNytFraRegensen

83 Trods alle gensidige Smaafinter og Stikpiller faar man dog el velgørende Indtryk af, at hverken Alumnernes Vel eller Politimyndigheden laa i fejle Hænder. Regensianerne har aabenbart paa denne Tid haft Interesse for Hazard; thi faa Aar efter skriver Pro­ fessor Balle til Provsten om at betyde Viceportneren paa det alvorligste ikke at understaae sig til at tilstæde noget Slags Spil i sine Værelser, af hvad Navn, det og nævnes kan, og ikke sælge Brændevin, 01 & Vin eller hvad der i Vertshus plejer at være tilfals, til de Herre r Studenter. Ogsaa endnu senere var Portnerens Lejlighed en Spillebule; en Aften overraskede Nyerup nogle, som dér spillede Lotteri om Penge. Lotteriposen konfiskeredes og Provsten mente dermed den hellige Grav vel forvaret. Men de Spillende fik fra Køkkenet fat i et Sold, hvori Brikkerne rystedes; deraf blev at „solde'1 Navnet paa deres Besøg i Kroen; Benævnel­ sen ha r siden faaet almindelig Plævd. Men det var ogsaa galt, naar Alumnerne dyrkede uskyldigere Sport, som Forbudet af 1789 viser, hvor det af Hensyn til Ruderne forbydes herefter at kaste med Snebolde i eller ved Regentsen, og det paalægges Portner og Dagvagt at passe paa! EtSpørgsmaal af Betydning er det, hvordan Regen­ sianerne egentlig befandt sig paa Regensen. Ja, det vi­ des der kun lidt om; direkte er det i den ældre Tid al­ drig berørt, men undertiden kan man af Skrivelser og Begivenheder danne sig et Begreb derom, og Svaret bliver da. at Alumnerne til en Begyndelse næppe be­ tragtede Bopælen paa Regensen som et særligt Gode. Den strenge Tugt, de uhyggelige Omgivelser og det ofte meget tvungne Kammeratskab stødte mange bort. Omkring det 18. Aarhundredes Midte husede Regen­ sen kun 80 Alumner; senere voksede Antallet stærkt, idet det blev Skik, at man saa igennem Fingre med, at Alumnerne tog Brødre eller Venner ind til sig; ja 6 *