GammeltOgNytFraRegensen

92 for dem, forstode alle, og de vidste, at de altid havde en forstaaende Ven i ham. Hans Fødselsdag var altid I estdag, og ved hans oO-Aars Jubilæum som Student beredtes der ham stormende Ovationer. Ved R egensjubilæet 1823 var en af Viserne stilet til ham; den er skrevet af C. H. Visby og h a r de to kønne Vers: Du hader ej Munterhed, hader ej Sang, Men frit vil Du, Visen skal lyde! Med Jublen vi samledes mangen en Gang For he r ret vor Frihed at nvde. Vi kj endte ej Tvang Men frit vor Sang Sig over gjenlydende Mure svang. Som Bogen, saa h a r Du Studenten jo k jær Og gjerne hans Bedste Du søger; Vor N y e r u p , Du sysler saa husligen her Imellem Studenter og Bøger. Du sparer ej Flid Og mindre Tid; Vor Fader, vor Lærer, vor anden Hviid! Da Nyerup 1829 døde, blev Liget hensat i Re- genskirken, som var betrukken med Sort, og Regen­ sianerne ba r hans Kiste til Assistents Kirkegaard. Af de talrige Anekdoter om det nære Forhold, Nyerup stod i til sine Alumner, skal h e r fortælles et P a r af de mest betegnende. Nyerup havde en Gang besluttet at gaa i Pa rte rre t paa det kongelige Teater; men maatte mismodig blive udenfor, da Parte rre t var udsolgt, og han ikke havde flere Penge med; da en Regensianer nu kom forbi, fortalte Provsten ham, at han kun havde 3 Mark med og nu ikke kunde komme ind og bad derfor Alumnen laane ham 1 Mark,