GammeltOgNytFraRegensen

94 Officer, men denne Gang ligefrem angreb Løjtnanten i Porten Studenterne med Kolbeslag og Sabelhug og „brød vor IIuus- og Gaardfred“ ; flere Alumner ramtes, en saaredes og Portnersken blev ganske forslaaet. Nyerup klagede øjeblikkelig til Politidirektøren, til Kommandanten i Byen og til Studenterkorpsets Chef, og næste Dag skriftligt til Politidirektør og Consisto- rium. Da Rygtet alligevel udpegede Regensianerne: som Deltagere i Spektaklerne ude i Byen, undersøgte Nye­ rup Sagen nøjagtigt og indrykkede derefter følgende Erk læ ring i Adresseavisen: „Da ingen af alle de paa Regentsen boende H e rre r Studenter h a r paa fjerneste Maade havt den allerm indste Andeel i de her i Sta­ den i de tvende Aftener den 4. og 5. hu jus forefaldne Pøbeloptrin, erk læ rer jeg den, som paastaar det Mod­ satte, for En, der farer med aabenbar Usandhed.“ Denne Erklæ ring fra den varmtfølende gamle Herre h ja lp ; en Kommission nedsattes, og dens Dom faldt ud til Regensianernes Fordel, mens Løjtnanten fik Arrest. De tunge Aar i Aarhundredets Begyndelse fik ikke direkte nogen stor Indflydelse paa Regensen. Univer­ sitetets Brand bevirkede, at man en Overgang, til den njæ bestsal var opført, henlagde Universitetsfesterne og Promotionerne til Regenskirken. Salen benyttedes ogsaa en Tid til Auditorium, og heroppe var det, at de karakteristiske Sammenstød mellem den gamle, ra ­ tionalistiske og den nye, levende Theologi fandt Sted. Her holdt den unge Grundtvig 1810 sin berøm te Dimis- prædiken over: Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Flus? og he r foregik 1824 den virkelig forargelige Scene mellem den 74-aarige Professor Hornemann og Pastor Thisted. Professor Hornemann hørte til den gamle Skole; i Slutningen af 18. Aarhundrede havde han næsten vakt Forargelse ved sin nonchalante Maade at behandle Biblen paa. Det var ham, som i sine Fore